I forbindelse med den endelige vedtagelse af Udviklingsstrategi 2024-2036 besluttede Byrådet, at der skulle ske en fuld revision af Kommuneplan 2021.
Kommuneplanen er opdateret i forhold til ny lovgivning og Byrådets politikker, og strategier er indarbejdet i det omfang det er relevant. Tillæg til Kommuneplan 2021 er indarbejdet.
Ændringer er beskrevet nærmere herunder.
Hovedstruktur
Hovedstrukturen er revideret og indeholder Byrådets mål for den overordnede udvikling med ophæng i udviklingsstrategien samt andre planer og politikker, herunder blandt andet Klimaplan 2045.
Retningslinjer
Kommuneplanen opdateres på en række områder for at sikre, at planen afspejler de faktiske forhold og understøtter kommunens strategiske mål.
Af væsentlige ændringer kan fremhæves:
- Høje-Taastrup Kommune har fået udarbejdet en landskabsanalyse, som danner grundlag for revision af kommuneplanens udpegninger og retningslinjer for landskab samt øvrige temaer i det åbne land, herunder udvidede områder til ønsket skovrejsning.
- Kortgrundlaget for eksisterende stier er opdateret og danner grundlag for nye udpegninger, der skal styrke de fysiske rammer for cyklisme og sammenhængen i stinettet.
- Der er oprettet et nyt afsnit med retningslinjer for vedvarende energianlæg, herunder flere nye retningslinjer for solenergianlæg.
Redegørelsen under de enkelte retningslinjerne er opdateret, og eventuelle større ændringer i retningslinjer er beskrevet.
Læs mere om ændringer i de enkelte retningslinjer her.
Rammer
Kommuneplan 2026 udlægger to nye rammeområder, mens der kun er foretaget ændringer i enkelte specifikke rammer.
Derudover er nogle af de generelle rammer præciseret og opdateret – særligt normer for parkering og opholdsarealer.
Læs mere om ændringer i rammer her.
Strategier
Bystrategierne er opdateret med nye visioner, udviklingsprincipper, igangsatte udviklingsprojekter og opdaterede kort. Strategierne er samtidig forkortet og forenklet.
Strategien for landområdet er opdateret og udbygget med øget fokus på bevaring af landsbymiljøerne og sikring af gode landskabsoplevelser.