Stier

Høje-Taastrup Kommune har et veludbygget stisystem af forskellige typer stier og mindre veje, der tilsammen udgør et sammenhængende stinet.

Retningslinjerne skal sikre et sammenhængende stinet, der skaber gode og trygge forhold for gående og cyklister.


 

3.3.1 Det eksisterende overordnede stinet skal som udgangspunkt fastholdes. Stinettet udgøres af cykelstier og rekreative stier.

3.3.2 Planlægning skal så vidt muligt understøtte det overordnede stinet, så byen forbindes via et sammenhængende stinet.

3.3.3 De udpegede linjeføringer af de potentielle stier og potentielle strækninger med cykelfremmende tiltag er principielle. Den endelige fastlæggelse sker i den efterfølgende detailplanlægning og skal indarbejdes i eventuelle lokalplaner. Der må ikke planlægges for byggeri og anlæg eller foretages dispositioner, der hindrer etablering af de angivne stier og tiltag.

Anlæg af stier og cykelfremmende tiltag

3.3.4 Cykelstier skal anlægges med en bredde og overflade, der er egnet til cykling. Cykelstier skal fortrinsvis være i eget tracé eller forløbe langs eksisterende vej, enten adskilt med kantsten eller skillerabat. Alternativt kan cykelstier anlægges som en cykelbane i niveau med kørebanen adskilt med en stribe eller anden visuel markering. I byområder skal cykelstier belyses. Stier langs veje i byområde skal fortrinsvis etableres som enkeltrettede cykelstier i hver sin side af vejen. Stier i landområder kan etableres som dobbeltrettede stier langs den ene side af vejen.

3.3.5 På udpegede strækninger med cykelfremmende tiltag skal der, ud fra en konkret vurdering, vælges den løsning, der bedst forbedrer forholdene for cyklister. Hvor de fysiske forhold gør det muligt kan der anlægges cykelsti, ellers kan der etables en cykelbane eller fartdæmpende tiltag for biler.

3.3.6 Rekreative stier kan være både trampestier, grusstier og med fast belægning, og kan være i kombination med cykelstier.

3.3.7 På steder, hvor nye stier krydser trafikerede veje, skal der vurderes om, der skal etableres en signalregulering eller en niveaufri krydsning.

3.3.8 Ved anlæg af nye stier skal det vurderes, om der skal udarbejdes en beplantningsplan.

 

Redegørelse

Høje-Taastrup Kommune har et veludbygget stisystem med forskellige typer stier og mindre veje, der tilsammen udgør et sammenhængende stinet. I planperioden arbejdes der for at udbygge stisystemet yderligere for at gøre det endnu mere attraktivt at bevæge sig rundt til fods eller med cykel. Bedre forhold for fodgængere og cyklister øger sandsynligheden for, at flere vælger at gå og cykle frem for at tage bilen. Det vil både øge sundheden, forbedre fremkommeligheden i byområderne samt nedbringe energiforbruget og CO2-udledningen.

Høje-Taastrup Kommune har i besluttet en cykelpolitik i 2023 og en mobilitetsplan i 2025, som indeholder tiltag for forbedring og udvikling af cykelstier, bedre parkeringsmuligheder og informations- og adfærdstiltag.

Med Kommuneplan 2026 fastsættes der retningslinjer for cykelstier og rekreative stier, der tilsammen udgør kommunens overordnede stinet. I stinettet indgår supercykelstier, øvrige eksisterende overordnede cykelstier med regional betydning og overordnede rekreative stier i overensstemmelse med Fingerplanen. Som noget nyt er der i Kommuneplan 2026 udpeget potentielle strækninger, hvor der også kan etableres andre cykelfremmende tiltag.

De potentielle stier og strækninger med cykelfremmende tiltag er principielle, og i forbindelse med fastlæggelse af den endelig linjeføring skal der tages hensyn til stiernes påvirkning på natur, miljø, rekreative forhold, kulturhistoriske forhold med videre.

Ved anlæg af stier, der krydser Holbækmotorvejen, forudsætter det en tilladelse fra Vejdirektoratet.

Ved anlæg af nye stier skal det vurderes, om der skal udarbejdes en beplantningsplan. En eventuel beplantningsplan for stier i byområdet skal forholde sig til retningslinjer for byens grønne struktur som kan ses her.

Formålet med cykelstierne er at sikre fremkommelighed for cyklister, så man trygt kan bevæge sig rundt i kommunen. Stierne vil oftest følge de større veje og være udformet, så de er egnet til cykling enten som egentlig cykelsti i eget tracé enten adskilt med kantsten eller skillerabat. Alternativt kan cykelstier anlægges som en cykelbane i niveau med kørebanen adskilt med en stribe eller anden visuel markering. Hvis der kan opnås en kortere eller mere attraktiv forbindelse, kan en cykelsti forløbe i eget tracé uden tilknytning til en vej. Stier langs veje i byområde skal fortrinsvis etableres som enkeltrettede cykelstier i hver sin side af vejen. Stier i landområder kan etableres som dobbeltrettede stier langs den ene side af vejen.

Fremkommelighed og trafiksikkerhed er væsentlig på cykelstierne. Cykelstier skal have en fast belægning som for eksempel asfalt, men kan alternativt belægges med grus. Cykelstier skal udformes, så de tager hensyn til bevægelseshandicappede. Inden for byområderne skal cykelstier være med belysning. Uden for byområderne vil der normalt ikke være belysning på stierne. Cykelstier indgår desuden i kommunens plan for vintervedligeholdelse.

Der er desuden udpeget potentielle strækninger med cykelfremmende tiltag. Formålet med retningslinjen er at forbedre forholdene for cyklister på strækninger, hvor der ønskes cykelfremmende tiltag, men hvor de fysiske forhold varierer. På disse strækninger bør det prioriteres at etablere en cykelsti, da det giver den bedste trafiksikkerhed og komfort for cyklister. Hvis en cykelsti ikke kan gennemføres, kan der i stedet etableres en cykelbane på kørebanen eller fartdæmpende tiltag for biltrafikken, såsom 2-minus-1 veje, chikaner, hastighedsnedsættelse eller visuel markering. Valget af løsning skal ske ud fra en konkret vurdering af lokale forhold og skal understøtte kommunens mål om at fremme cyklisme som en sikker og attraktiv transportform.

Udpegningsgrundlaget

Formålet med retningslinjerne er at forbedre det sammenhængende stinet ved blandt andet at lukke missing links med cykelstier eller andre cykelfremmende tiltag, med særligt fokus på at sikre et sammenhængende stinet på tværs af kommunen samt at forbedre forbindelserne til kommunens skoler og erhvervsområder med arbejdspladskoncentrationer.

I forbindelse med Kommuneplan 2026 er der sket en generel opdatering af kortgrundlaget af de eksisterende cykelstier, for at sikre et bedre udpegningsgrundlag for nye stier.

De udpegede linjeføringer er principielle, og vil først blive fastlagt endeligt i forbindelse med detailprojektering af den enkelte strækning. Det kan ikke på kortet aflæses direkte, hvilke ejendomme arealudlæggene berører.

Strækninger der understøtter et sammenhængende stinet på tværs af kommunen

For at understøtte et sammenhængende stinetværk på tværs af kommunen udlægges areal til nye stier og cykelfremmende tiltag på en række strækninger, der skaber sikre og direkte forbindelser mellem kommunens byer og rekreative områder.

Forbindelser i øst-vest gående retning i den nordlige del af kommunen
Der udlægges areal til cykelfremmende tiltag og nye stier, som skal skabe sikre og direkte forbindelser mellem byområder og landsbyer. Det omfatter strækningen fra Albertslund til Sengeløse via Åbakken, Kroppedal Allé og Ole Rømers Vej, samt langs Ågesholmsvej fra Bondehøjvej til vest for Sengeløse. Derudover udlægges areal til forbindelser gennem Vadsby og Soderup til Soderupvej, gennem Fløng langs Fløng Byvej og gennem Marbjerg mellem stier øst og vest for landsbyen.

Sammenhængende stiforbindelse øst-vest langs banen
Der planlægges Supercykelstien Vestbaneruten langs jernbanen fra kommunegrænsen mod Roskilde i vest til Albertslund i øst. Store dele af ruten kan følge eksisterende stier, men der mangler afklaring på enkelte strækninger, herunder fra kommunegrænsen til Hedehusene station, en kort forbindelse fra Charlottegårdsvej til Høje Taastrup Stien samt strækningen fra Taastrup station til kommunegrænsen mod Albertslund.

Stiforbindelse mellem Hedehusene og syd til Reerslev, Stærkende og Tune
For at styrke forbindelsen mellem Hedehusene og mod syd til Reerslev, Stærkende og Tune udlægges areal til stier langs Brandhøjgårdsvej fra Hovedgaden mod syd til Truelsvang, samt langs Sejlbjerg Allé fra Nærheden og videre vestpå langs Stenbuen til Truelsvang. Derudover udlægges areal til forbindelse gennem (eller udenom) Reerslev fra Tingstedvej til stien ved Stærkende, og til sti langs Maglehøjgårdsvej fra Stærkendevej til kommunegrænsen mod Greve.

Stiforbindelse mellem Sengeløse og Høje Taastrup
Der udlægges areal til nye stier og cykelfremmende tiltag, der skaber sikre forbindelser mellem Sengeløse og Høje Taastrup. Det omfatter strækninger langs Bondehøjvej fra Ved Kæret til syd for Sengeløse og videre til motorvejsbroen, samt fra Korsebjergengen til Roskildevej via Lervangen. Derudover udlægges areal til stier gennem det kommende regionale fritidsområde fra Lervangen til Hallands Boulevard.

Stiforbindelse mellem Fløng og Hedehusene Station
Der udlægges areal til cykelfremmende tiltag og nye stier, der forbinder Fløng med Hedehusene station. Det omfatter strækninger langs Fløng Byvej og Hedevej fra Vesterled til cykelbaner på Hedevej, sti langs Vesterled fra Marbjerg Byvej til Sønderled, samt en kort forbindelse fra Bavnestiens østlige afslutning over Østerled til Hedekæret. Derudover udlægges areal til cykelfremmende tiltag langs Hedekæret og Vesterkøb fra stitunnelen under motorvejen til Hedehusene station.

Stiforbindelse mellem Høje Taastrup og Taastrup syd for banen
Der udlægges areal til en sammenhængende forbindelse fra Høje Taastrup Boulevard østpå langs Dalbergstrøget under Hveen Boulevard og videre langs Rugvænget og Fredensvej til Vesterparken.

Nord-sydgående stiforbindelse langs Hallands Boulevard
Der udlægges areal til stier langs Helgeshøj Allé fra Hveen Boulevard til Roskildevej via Gregersensvej, samt langs Hallands Boulevard fra Roskildevej til Frøgårds Allé og fra Skåne Boulevard til Sydvej.

Nord-sydgående stiforbindelse langs Hveens Boulevard
Der udlægges areal til sti langs Hveens Boulevard over jernbanebroen i den vestlige side.

Nord-sydgående stiforbindelse i vestlige Taastrup
Der udlægges areal til stier langs Kuldyssen og Rugvænget til Høje Taastrup Vej, samt langs Rønnevangshusene og Lindevangshusene mod syd. Derudover reserveres areal til korte forbindelser ved Lindevangshusene mod Rønnevang Kirke og langs Røjlevangen mellem eksisterende stier.

Nord-sydgående stiforbindelse i østlige Taastrup
Der udlægges areal til sti langs Vejtoften fra Sydskellet til Blåkilde, samt cykelfremmende tiltag langs Østerparken fra Skolevej til Parkvej og langs Selsmosevej fra Taastrupgårdsvej til Roskildevej.

Øst-vestgående stiforbindelse langs den sydlige del af Taastrup og Høje Taastrup
Der udlægges areal til forbindelse langs Sydvej fra Sønderby Allé til Hveen Boulevard, samt sti langs Sydskellet fra Mølleholm til motorvejen forbi Røjlegrøften.

Mindre lokale forbindelser
Der udlægges areal til flere korte forbindelser, bl.a. mellem Rødhøjstien og Grønhøj Skolesti ved Mølleholmen, langs Valby Sidegade og Poppel Allé til Taastrup Kulturcenter, samt på parkeringspladsen nord for City 2 for at forbinde Gøngestien med stien gennem byparken Åbenheden. Derudover reserveres areal langs Fløngvej og Hedelykken mellem stibro over jernbanen og stier ved Hovedgaden.

Strækninger der understøtter adgang til skolerne

Ved flere af kommunens skoler er der potentiale for at fremme cykelforholdene for børn, der pendler til skole. For at skabe sikre og attraktive cykelforbindelser udlægges areal til nye stier og cykelfremmende tiltag på en række strækninger, der styrker adgangen til flere af kommunens skoler.

Høje Taastrup Privatskole og Torstorp Skole
Der udlægges areal til stier og forbindelser langs Hallands Boulevard, mellem Hallands Boulevard og den eksisterende sti langs Skåne Boulevard, samt mellem Hallands Boulevard og stiforbindelsen tæt ved Torstorp Skole via Nørreby Allé.

Borgerskolen og Taastrup Realskole
Der udlægges areal til cykelfremmende tiltag langs Østerparken.

Hedehusene Skole
Der udlægges areal til forbindelser fra vest til skolens hovedindgang langs Græshøjvej, fra øst langs Rundageren, samt fra den nordlige del af Hedehusene langs Møllebovej.

Læringshuset i Hedehusene
Der udlægges areal til forbindelse fra den østlige del af Nærheden langs bl.a. Havtornvej, Hedesøvej, Cikoriegade, Blåfuglestræde og Søgræsgade.

Fløng Skolen
Der udlægges areal til forbindelse fra den nordlige del af Hedehusene langs Hedevej og Fløng Byvej.

Sengeløse Skole
Der udlægges areal til forbindelse mellem Birkekvarteret og Sengeløse langs Engbrinken og Cathrinebergvej, samt mellem den vestlige og østlige del af Sengeløse forbi skolen langs Kirkestien, Stendiget, Spangåvej og Ved Kæret. Derudover udlægges areal til forbindelse mellem den østlige del af Sengeløse, skolen samt Vridsløsemagle og Høje Taastrup langs Sognevangen, Landsbygaden og Bondehøjvej.

Reerslev Skole
Der udlægges areal til forbindelse mellem den nordlige og sydlige del af Reerslev langs Tingstedvej.

Strækninger der understøtter adgang til erhvervsområder

Ved flere af kommunens erhvervsområder er der potentiale for at forbedre cykelforholdene og understøtte bæredygtig erhvervspendling. For at skabe sikre og attraktive cykelforbindelser udlægges areal til nye stier og cykelfremmende tiltag på en række strækninger, der styrker adgangen til flere af kommunens erhvervsområder.

Erhvervskvarter Helgeshøj Allé vest i Høje Taastrup
Der udlægges areal til forbindelse mellem Roskildevej og Hveen Boulevard langs Gregersensvej og Helgeshøj Allé.

Erhvervskvarter Kuldyssen/Rugvænget i Taastrup
Der udlægges areal til forbindelse mellem Rugvænget og Høje Taastrup Vej langs Kuldyssen samt langs Rugvænget, og til forbindelse i øst-vestlig retning langs Rugvænget.

Erhvervskvarter Hørskætten i Taastrup
Der udlægges areal til forbindelse mellem Husby Allé og Roskildevej langs Hørskætten, samt til forbindelser mellem Helgeshøj Allé og Roskildevej langs Husby Allé og Mårkærvej.

Erhvervskvarter ved Guldalderen i Hedehusene
Der udlægges areal til forbindelser gennem området langs Guldalderen, samt til forbindelse nord og vest om området til Hovedgaden.

Erhvervskvarter Baldersbrønde i Hedehusene
Der udlægges areal til forbindelse gennem området langs Baldersbuen.

I Kommuneplan 2026 er der indarbejdet reservationer til overordnede stier i overensstemmelse med Fingerplan 2019. Det drejer som om Supercykelstier, overordnede cykelstier med rekreativ betydning samt overordnede rekreative stier. De overordnede stier er ikke indtegnet med separat signatur i retningslinjekortet, men indgår enten som cykelstier eller som rekreative stier.


Supercykelstier

I Høje-Taastrup Kommune er der reserveret areal til supercykelstier med henblik på at skabe en bedre cykelinfrastruktur for cykelpendlere i overensstemmelse med Fingerplanen. Det drejer sig om Roskilderuten, Vestbaneruten og forlængelse af Albertslundruten. Roskilderuten er færdiganlagt og taget i brug.

Supercykelstierne indgår i et stinet, hvis hovedformål er at tilbyde så direkte ruter for cyklister som muligt til overordnede trafikmål såsom bolig- og arbejdspladskoncentrationer, trafikterminaler med videre. Arealreservationen skal respekteres i den kommunale planlægning, så muligheden for stiernes gennemførelse bevares og ikke hindres. Supercykelstier er højt prioriterede cykelruter målrettet pendlere over længere afstande. Supercykelstierne skal gøre det attraktivt at bruge cyklen og skal medvirke til at øge andelen af cyklister, der bruger cyklen til den daglige transport.

Supercykelstier skal realiseres i samarbejde med nabokommunerne og indgå i et regionalt net af højkvalitetscykelstier. Supercykelstier skal være så direkte og med så få forhindringer og stop som muligt. De skal indrettes med en passende bredde og sikre krydsninger samt have en jævn belægning og høj grad af vedligehold.

Supercykelstierne er vist med en principiel linjeføring, som skal fastlægges i den efterfølgende planlægning. Høje-Taastrup Kommune samarbejder med de øvrige berørte kommuner om den nærmere afklaring og fastlæggelse af supercykelstierne.

Øvrige eksisterende overordnede cykelstier med regional betydning

Fingerplanen udpeger desuden øvrige eksisterende overordnede cykelstier med regional betydning. I Høje-Taastrup Kommune er der to udpegninger ved Taastrup Hovedgade og Roskildevej/Hovedgaden.

Planlagte overordnede rekreative stier

En del af stinettet i Høje-Taastrup Kommune indgår i det overordnede rekreative stinet i overensstemmelse med Fingerplanen. Stinettets hovedformål er at skabe størst mulig regional offentlig tilgængelighed til alle hovedstadsområdets attraktive grønne områder.

 

Kommuneplanens retningslinjer vedrørende stier er udarbejdet på baggrund af Planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 4 for beliggenheden af trafikanlæg.