Tekniske anlæg

I overensstemmelse med Fingerplan 2019 skal de eksisterende og reservationer til mulige fremtidige overordnede energiforsyningsanlæg respekteres.

I Høje-Taastrup Kommune er der flere eksisterende overordnede energiforsyningsanlæg. Det drejer sig om højspændingsluftledning på 132 kV og 400 kV, højspændingsjordkabel på 400 kV samt to hovedtransmissionsledninger for naturgas. De er primært beliggende i transportkorridoren, dog undtaget højspændingsluftledningerne på 132 kV.

Omkring hovedtransmissionsledningerne for naturgas er der en række sikkerhedsafstande, der har betydning for planlægningen og landzoneadministrationen i nærheden af ledningerne.

Ved placering af høje objekter omkring højspændingsanlæg er der fastsat en respektafstand, jf. Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse af ikke-elektrisk arbejde i nærheden af elektriske anlæg (BEK nr. 1112 af den 18/08/2016).

Ud over de eksisterende overordnede forsyningsanlæg skal der reserveres areal til et højspændingsjordkabel. Linjeføringen er endnu ikke fastlagt og er derfor principiel.

Kommunen er forpligtet til at udpege egnede lokaliteter til placering af biogasanlæg, men da Kommunen ikke har et tilstrækkeligt stort og økonomisk bæredygtigt landbrug til at understøtte biogasanlæg, frafalder denne pligt.

Landsplandirektiv for højspændingsstation

I forbindelse med statens projekt for Energiø Bornholm skal der etableres en ny højspændingsstation i Høje-Taastrup Kommune. Stationen får navnet Lindehøj og skal modtage og transformere elektricitet fra havvindmølleparker ved Bornholm, som herefter kobles til transmissionsnettet på Sjælland via eksisterende 400 kV luftledninger.

Staten har udarbejdet et landsplandirektiv for projektet, der omfatter et areal i både Høje-Taastrup og Ishøj Kommune. Selve stationsanlægget placeres i Høje-Taastrup Kommune, mens der i Ishøj Kommune etableres overgangsmaster. Det samlede projektareal udgør ca. 100 hektar, hvoraf ca. 75 hektar ligger i Høje-Taastrup Kommune.

Landsplandirektivet giver mulighed for etablering af højspændingsstation med teknikbygninger og transformere på op til 25 meters højde samt tekniske komponenter op til 28 meter. Omkring bygningerne udlægges et grønt område med afskærmende beplantning, regnvandsbassiner og tiltag, der fremmer biodiversitet.

Landsplandirektivet blev vedtaget januar 2026 og er indarbejdet i Kommuneplan 2026. Landsplandirektivet kan læses her.

I Høje-Taastrup Kommune er der et anlæg til modtagelse af ren og lettere forurenet jord. Forurenet jord anvises derimod til anlæg i andre kommuner, områdeklassificerede arealer, kortlagte ejendomme og vejarealer. Kommunen vurderer og behandler ansøgninger omkring genanvendelse af jord, og om uforurenet eller lettere forurenet jord kan anvendes til anlægsprojekter.

Der udpeges ikke konkrete lokaliteter i kommuneplanen til nye anlæg til genanvendelse af jord. Nye anlæg kan derimod placeres ud fra en konkret vurdering ud fra grundvandsinteresser, beskyttelsesinteresser og andre kommuneplaninteresser.

Forurenede grunde bliver kortlagt af Region Hovedstaden på to vidensniveauer. Kortlægges et område på vidensniveau 1 (V1) betyder det, at der er kendskab til aktiviteter, som kan have været kilde til jordforurening. Vidensniveau 2 (V2) betyder, at der er faktisk viden om, at der er forurening på grunden. Kortlægningen medfører, at ejendommens anvendelse ikke må ændres uden tilladelse. Derudover er byzonen klassificeret som et område, der kan være lettere forurenet, og jordflytning herfra skal anmeldes til kommunen.

Region Hovedstaden fastlægger indsatsområder i forhold til forurenede grunde ud fra grundvandsinteresser, naturinteresser, overfladevand og områder med følsom anvendelse for at sikre menneskers sundhed. Inden for indsatsområderne prioriterer Regionen kortlagte grunde til undersøgelse, afværge eller oprydning. Høje-Taastrup Kommune ligger i Regionens indsatsområde 1 i forhold til grundvandsbeskyttelse, og hele kommunen er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser.

Der er ingen kystnære områder i kommunen, og der er derfor ikke mulighed for at etablere egentlige deponeringsanlæg.

Høje-Taastrup Kommune samarbejder med Vestforbrænding og AV-miljø, der driver affaldsforbrænding- og deponeringsanlæg. I kommunen er der placeret behandlingsanlæg for affald og genbrugsmaterialer.

Nogle anlæg er placeret i tidligere eller nuværende grusgrave. En række af disse grusgrave retableres i de kommende år og vil derfor samtidig blive lukket ned. Fremtidig placering af sådanne anlæg forudsætter, at der tages vidtgående hensyn, så forureningsmæssige gener undgås.

Der udpeges ikke konkrete lokaliteter i kommuneplanen til nye anlæg til affaldsbehandling. Nye anlæg kan derimod placeres ud fra en konkret vurdering ud fra grundvandsinteresser, beskyttelsesinteresser og andre kommuneplaninteresser eller overordnede hensyn.

Omkring anlæg til affaldsbehandling kan der særligt opstå miljøkonflikter som følge af tung trafik, støv og lugt. Der skal derfor sikres en passende afstand mellem anlæggene og miljøfølsom anvendelse. Der fastsættes ikke konkrete afstandskrav, men afstandskrav skal tage udgangspunkt i ‘Håndbog om miljø og planlægning’.

Master og antenneanlæg er vigtige for vores daglige kommunikation og datatransport. Det er derfor vigtigt, at antennemaster kan stilles op, hvor de er nødvendige for et stabilt og dækkende signal. Øvrige tekniske anlæg som for eksempel vandværker, ledningsanlæg med videre er ligeledes afgørende for forsyningen i kommunen. Høje-Taastrup Kommune ønsker at skabe mulighed for placering af master og antenner samt tekniske anlæg, både i byen og i det åbne land, dog under hensyn til øvrige interesser.

For antennemaster gælder, at der i alle nye lokalplaner tages stilling til, om der kan opsættes antennemaster. Ved opstilling af antennemaster i det åbne land skal retningslinjerne sikre, at placeringen sker så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til landskabet, naturværdier og kulturmiljøer. Nye master skal derfor, så vidt det er teknisk muligt, placeres i bymæssig bebyggelse eller i tilknytning til høje bygningselementer i det åbne land og uden for områder med landskabelige eller naturmæssige interesser samt udpegede kulturmiljøer. Ejere af eksisterende antennemaster har pligt til at give mulighed for fælles udnyttelse af en mast. Kommunen kan tillige give påbud om fælles udnyttelse efter Masteloven.

For at sikre en hensigtsmæssig placering skal øvrige tekniske anlæg, herunder batterianlæg, som udgangspunkt placeres i bymæssig bebyggelse eller i nærhed til anden bebyggelse eller tekniske anlæg og søges indpasses i forhold til omgivelserne. Det kan blandt andet være ved at sætte krav om afskærmende beplantning.

Batterianlæg i tilknytning til solenergianlæg, kan bidrage til en mere stabil og effektiv udnyttelse af den grønne strøm. Placering i tilknytning til store solenergianlæg sikrer, at batterianlægget ikke betragtes som byvækst og negative påvirkninger af omgivelserne kan mindskes. Batterianlæg i det åbne land kan kun etableres på baggrund af en konkret vurdering i forhold til interesserne i det åbne land, og kræver en landzonetilladelse eller eventuelt lokalplan.

Læs mere i retningslinjerne for planlægning for store solenergianlæg her.