Mål & vision
Det åbne land i Høje-Taastrup Kommune udgør ca. 70 % af kommunens samlede areal. Det historisk rige landskab byder på alt fra gamle moseområder i den nordlige del af kommunen, åbne kultur- og landbrugslandskaber med idylliske, fritliggende liebhaverboliger, stjerneudskiftede landsbyer, herregårdslandskaber samt tidligere råstofområder, som byder på natur, aktivitet og udfordringer i blandt andet Hedeland Naturpark og Sengeløse Naturpark. Der er desuden i løbet af de seneste år rejst flere nye rekreative skovområder herunder Solhøj Fælled og Snubbekorsskoven.
Det er Høje-Taastrup Kommunes vision, at landområdet skal være kendt som en attraktiv ramme for bosætning, men også fungere som en lettilgængelig, aktiv fritidsdestination for borgere, som bor i byerne. Det er derfor et overordnet mål at bevare og styrke de kvaliteter, som karakteriserer kommunens landområder i dag, så landområderne skaber værdi i hverdagen for hele kommunen og alle kommunens borgere. Udviklingen skal fremover have fokus på smukke landskaber, skovrejsning, varieret natur rig på biodiversitet og naturlige levesteder, kulturhistoriske spor, fritidsmuligheder, attraktive boliger og velfungerende landsbysamfund. I de kommende år vil realiseringen af Den grønne Trepart, der indeholder nationale mål om udtagning af 140.000 ha lavbundsjorder, 250.000 ha ny skov, væsentlig nedbringelse af kvælstofudledningen og etablering af større sammenhængende naturområder, bidrage til kommunens vision ved omlægning af dyrkede arealer til bl.a. skov og natur.
I Planloven er det fastlagt, at landzonen skal friholdes for egentlig byudvikling, og at kommunerne skal opretholde en klar grænse mellem by og land. I tråd med Planloven fastlægger Kommuneplan 2026 mulighed for begrænset ny udvikling, som traditionelt hører til i det åbne land. Det være sig bedre muligheder for at planlægge for almene og organiserede fritidstilbud, udvikle nye natur- og skovområder og også mere arealkrævende anlæg inden for klimatilpasning og vedvarende energiproduktion. Udviklingen er et resultat af den igangværende grønne omstilling i Danmark Kommunen skal sikre, at ny udvikling kun sker i begrænset omfang og sker under hensyntagen til eksisterende værdier.
Kommunens landområder ligger lige i udkanten af Storkøbenhavn. Den markante udvikling i storbyen afspejler sig i høj grad også i kommunens landzone, som er under et vedvarende pres for ny udvikling. Særligt ønsker mange virksomheder at etablere sig på de ofte store ejendomme, som findes i landzonen, ligesom efterspørgslen for etablering af eksempelvis nye boliger er stor. En sådan udvikling vil være i strid med Planloven og forringe eller helt fjerne de kvaliteter, som kendetegner landzonen i dag. For at værne om disse kvaliteter, er det af afgørende betydning, at den klare grænse mellem by og land opretholdes. Kommunens myndighedsbehandling og planlægning skal derfor sikre, at egentlig byudvikling henvises til byområdet, og at landområdet forbeholdes udvikling, som traditionelt hører hjemme på landet.
Landområdets store kvaliteter som bosted skal fastholdes og forbedres. I dag findes mange attraktive fritliggende beboelsesejendomme og flere velfungerende landsbysamfund i kommunen. Ny bebyggelse og omdannelse af ejendomme i landområderne skal udvikles med respekt og forståelse for de bevaringsværdige by- og landskabstræk, men også med mulighed for på visse steder at forny bo- og bygningstraditionen med kvalitet og fællesskab for øje. Muligheden for at bo i landlig idyl omgivet af smukke åbne landskaber og små, autentiske landsbymiljøer med let adgang til hovedstaden og det øvrige Sjælland virker appellerende for mange borgere og er en særlig kvalitet i Høje-Taastrup kommune.
I Høje-Taastrup Kommune er der særligt fokus på at bevare og vedligeholde de gamle karakteristiske huse og landsbymiljøer for at sikre, at landområdets boliger og landsbyer har nogle værdier som adskiller sig fra byområdernes boligkvarterer. Der kan ikke udstykkes nye selvstændige beboelsesejendomme i landzonen, da nye boliger skal placeres i byzone. Det er som udgangspunkt kun, hvor der i kommuneplanen er planlagt for nye beboelsesejendomme i landzonen, at der kan der gives tilladelse til nye selvstændige beboelsesejendomme.
Landskabet i Høje-Taastrup Kommune er kortlagt og analy¬seret på baggrund af landskabskaraktermetoden for med udgangspunkt i denne analyse at skabe et fælles grundlag for at kunne planlægge, beskytte og udvikle landskabet i fremtiden.
Kommunens landskaber byder på rig mulighed for unikke landskabs- og naturoplevelser. Det gælder lige fra de moseprægede dallandskaber og de menneskeskabte landskaber præget af tidligere råstofudgravning, der har formet de særprægede terrænformer, som opleves i dag, til de landskaber hvor de kulturprægede karaktertræk fremstår særligt synlige og landskabet rummer særlige kvaliteter, som f.eks. oplevelsesrige udsigter ud over det omkringliggende landskab.
Der skal fortsat sikres gode oplevelser for borgerne samtidig med, at der værnes om de værdifulde landskaber og tages hånd om de særlige naturværdier. Det er vigtigt fortsat at skabe mulighed for udvikling i den biologiske mangfoldighed for eksempel ved planlægning for større sammenhængende naturområder, skovområder, spredningskorridorer og vådområder, som kan fremme en større biodiversitet.
Det er derfor vigtigt fortsat at understøtte de mange oplevelser i landskabet i spændet fra oplevelsen af uforstyrret natur til oplevelsen af både nye og gamle kulturlandskaber. De sårbare naturtyper skal beskyttes samtidig med, at tilgængeligheden til de rekreative muligheder skal styrkes. Der skal være differentierede muligheder, hvilket betyder at nogle steder vil det være hensynet til naturen, der vejer tungest, og andre steder vil det i højere grad være den rekreative udfoldelse.
Høje-Taastrup kommunes Udviklingsstrategi 2024-2036 har særligt fokus på fællesskaber, trivsel for børn og unge, mental og fysisk sundhed og den grønne omstilling.
Høje-Taastrup Kommune har som mål, at det åbne land tilbyder friluftsoplevelser og fritidsaktiviteter for både det organiserede og særligt for det almene friluftsliv. Dels for at understøtte og styrke landområdet som attraktivt bosætningsområde, men også for at supplere de fritidsmuligheder, som findes i byerne.
Let tilgængelige og kvalitetsbetonede friluftsmuligheder er afgørende faktorer, hvis et aktivt friluftsliv skal fremmes i det åbne land, herunder understøtte den almene borgers fritidsliv og skabe rammer, som motiverer til en sund og aktiv livsstil. Der skal være en variation i udbuddet af stier, så det tilpasses flest mulige brugergrupper. Ligeledes er det vigtigt, at der etableres kvalitetsprægede støttepunkter og faciliteter som afmærkede ruter, bålpladser, shelters med videre, som kan invitere til rekreative aktiviteter.
I landområderne skal det også være muligt at placere enkelte fritidsanlæg for det organiserede fritidsliv. Der skal dog være tale om anlæg, som traditionelt placeres og hører til i landzonen.
Høje-Taastrup Kommune rummer flere mindre sommerhusområder og enkelte større kolonihaveområder. Områderne er yndede fritidsboligområder, hvoraf de fleste er med mulighed for overnatning uden for vinterperioden. Områderne er velfungerende rekreative områder, hvor særligt kolonihaverne har en vigtig funktion i forhold til byerne, da de giver borgere i lejligheder mulighed for havebrug i sommerperioden.
Det er kommunens mål, at områderne skal fastholdes som betydende fritidsområder for byens borgere, her menes særligt den del af borgerne, som bor i lejligheder uden adgang til egen have. Kommunen ønsker at arbejde for, at områderne ikke anvendes til helårsbeboelse. Kommunen vil blandt ikke tillade, at bebyggelsen i kolonihaveområderne får en standard, som indbyder til helårsbeboelse, som kan være et billigt og attraktivt alternativ til dyrere helårsboliger i byerne. Denne udvikling medfører samtidig en værdiforøgelse, der gør det vanskeligt for byboer uden adgang til have at få adgang til kolonihaverne.
Klimaforandringer har også indflydelse på udviklingen i landzonen. Arealkrævende og landskabeligt dominerende anlæg som solcelleanlæg og damvarmelagre placeres typisk i det åbne land. En udvikling som også ses i Høje-Taastrup Kommune. Det er derfor vigtigt, at kommuneplanelægningen forholder sig til, hvorledes disse anlæg kan placeres hensigtsmæssigt, så påvirkningen af omgivelserne minimeres mest muligt.
Kommunen vil arbejde for, at der i videst mulig grad sker en flersidig anvendelse af sådanne anlæg. Særligt vil kommunen arbejde for, at arealerne også kan benyttes til natur og friluftsaktiviteter.
De tidligere grusgrave giver en unik mulighed for at skabe nye spændende naturområder og landskaber, der både kan danne rammen om en rig biodiversitet og rekreative oplevelser. Her kan naturens mange kvaliteter og muligheder fremvises og udnyttes på en ny måde for at skabe områder, der adskiller sig fra allerede eksisterende natur- og fritidsområder. De nye landskaber med de ofte store og varierede terrænforskelle kan danne spændende rammer for andre former for rekreative aktiviteter. Det fælleskommunale rekreative område Hedeland Naturpark er et succesfuldt eksempel på omdannelse af grusgrave til et spændende rekreativt naturområde. Udviklingen og udvidelsen af Hedeland Naturpark er dynamisk. I Vasby graveområde er Sengeløse Naturpark etableret og hele området har stort potentiale som nærrekreativt naturområde for borgerne i Sengeløse, Vasby og Fløng.
Vi oplever i hele landet, at naturen bliver mere og mere næringsrig med en forarmning af biodiversiteten til følge. Her er de færdiggravede grusgrave vigtige i udviklingen af ny næringsfattig natur som klare søer og artsrige overdrev. Kommunen ønsker derfor, at reetableringen af færdigudgravede grusgrave har fokus på at fremme næringsfattig og lysåben natur.
Erhvervsmæssige udviklingsmuligheder i landzonen er meget begrænsede. Det følger af Planloven, at landzonen som helt overvejende udgangspunkt er forbeholdt erhverv inden for jordbrugserhvervene, hvilket i Høje-Taastrup Kommune primært begrænser sig til planteavl og enkelte mindre husdyrbrug. Erhverv, som ikke har et særligt behov for at blive placeret i landzonen, skal som udgangspunkt henvises til eksisterende erhvervs- og industriområder, eller hvor der på anden måde er planlagt herfor. Da der i Høje-Taastrup Kommune er meget let adgang til eksisterende erhvervsområder i både Taastrup, Høje Taastrup og Hedehusene, vil der typisk ikke være begrundelse for at placere erhvervsvirksomheder i landzonen.
Ifølge Planloven er det dog muligt, under særlige forudsætninger, at indrette bestemte typer virksomheder i en tiloversbleven bygning i landzonen. Formålet med denne undtagelsesbestemmelse er at sikre en vis nyttiggørelse af eksisterende værdier i form af tiloversblevne bygninger. Der gælder særlige forudsætninger for både virksomheden og bygningen, herunder skal bygningen repræsentere en vis værdi.
Bebyggelse og anlæg i det åbne land skal søges begrænset til de funktioner, som er nødvendige for de pågældende arealers udnyttelse i henhold til landzonebestemmelserne i Planloven. Ligesom bygningsanlæg i tilknytning til rekreative funktioner skal søges begrænset i omfang.