Generelle rammer

De generelle rammer indeholder fælles bestemmelser, der gælder for alle de specifikke rammer for lokalplanlægningen. For de enkelte områder gælder der desuden mere detaljerede bestemmelser.

Der skal sikres tilstrækkeligt med parkeringspladser til både bil- og cykelparkering i forhold til bebyggelsens anvendelse, omfang og beliggenhed. Ved lokalplanlægning skal der fastsættes bestemmelser for parkering for både bil- og cykelparkering i overensstemmelse med nedenstående normer.

Der er mulighed for at fravige de generelle normer, hvis der planlægges dobbeltudnyttelse af arealer, indføres delebiler, eller hvis projektet ligger inden for bymidten, Høje Taastrup C eller Nærheden. Undtagelser for parkeringsnormen er beskrevet nærmere nedenfor.

Bilparkering

Bilparkeringspladser skal anlægges på egen grund, på fællesarealer, i parkeringskælder eller i parkeringshus.

For at fremme brugen af kollektiv transport er der for de fleste anvendelser fastsat forskellige normer alt efter om området er stationsnært, det vil sige inden for områder udpeget som stationsnært område og stationsnært kerneområde. Der er generelt fastsat lavere normer inden for de stationsnære områder. Afgrænsningen af de stationsnære områder kan ses her.

 

Norm for bilparkering

Anvendelse

Stationsnære områder Uden for de stationsnære områder
Bolig
Åben/lav boligbebyggelse Mindst 2 pr. bolig
Tæt/lav boligbebyggelse Mindst 1 pr. bolig Mindst 1,5 pr. bolig
Etageboligbebyggelse Mindst 1 pr. bolig Mindst 1,5 pr. bolig

Særlige typer bolig

Eksempelvis bofællesskaber samt ungdoms- og ældre boliger

Efter konkret vurdering
Erhverv og detailhandel
Kontor- og serviceerhverv, liberale erhverv, butikker og publikumsorienterede serviceerhverv, herunder caféer og restaturanter

Mindst 1 pr. 50 m2 bruttoetageareal

Parkeringsnormen skal være i overensstemmelse med fingerplanen

Mindst 1 pr. 25 m2 bruttoetageareal
Produktionserhverv Mindst 1 pr. 100 m2 erhvervsareal

Særlige typer erhverv

Eksempelvis større produktionshal eller lager med få medarbejdere ift. etageareal

Efter konkret vurdering
Offentlige formål og service
Daginstitutioner, skoler, administration, sportshaller mv. Efter konkret vurdering
Handicapparkering  
Større parkeringsarealer eller fælles parkering for en boligbebyggelse Efter konkret vurdering. Handicapparkeringspladserne skal anlægges ud over de ovenstående parkeringsnormer

 

Cykelparkering

Cykelparkeringspladser skal udlægges på egen grund, på fællesarealer eller i parkeringskælder. Parkeringspladserne skal som udgangspunkt placeres i umiddelbar nærhed af indgangspartierne. Der kan foretages en konkret vurdering i forhold til området som helhed som for eksempel i bymidter, hvor parkeringspladser anlægges samlet.

Anvendelse Norm for cykelparkering
Bolig
Åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse Parkering på egen grund
Etageboligbebyggelse Mindst 2 pr. bolig

Særlige typer boliger

Eksempelvis bofællesskaber samt ungdoms- og ældre boliger

Efter konkret vurdering
Erhverv og detailhandel
Kontor- og serviceerhverv Mindst 1 pr. 50 m2 bruttoetageareal
Butikker Mindst 1 pr. 100 m2 butiksareal
Caféer og restauranter Mindst 1 pr. 100 m2 bruttoetageareal
Produktionserhverv Mindst 1 pr. 100 m2 erhvervsareal

Særlige typer erhverv

Eksempelvis større produktionshal eller lager med få medarbejdere ift. etageareal

Efter konkret vurdering
Offentlige formål og service
Daginstitutioner, skoler, administration, sportshaller mv. Efter konkret vurdering

 

Ud over parkeringsnormen skal der i forbindelse med større parkeringsarealer til offentlig parkering eller som samlet parkering for en boligbebyggelse sikres parkeringspladser til ladcykler efter en konkret vurdering.

Undtagelser fra parkeringsnormen

Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af en konkret vurdering beslutte at afvige fra normen. Ved en fravigelse af parkeringsnormen skal det fremgå af lokalplanredegørelsen, hvordan parkeringsbehovet opfyldes, hvis kravet reduceres eller en begrundelse for at fastsætte en højere norm.

Følgende forhold vil kunne fravige ovenstående norm for cykel- og bilparkering.

Undtagelser fra parkeringsnormen
Dobbeltudnyttelse Samme parkeringspladser kan anvendes af forskellige anvendelsestyper på forskellige tidspunkter af døgnet.
Delebiler Der tinglyses en delebilsordning på matriklen.
Bymidter Inden for bymidteafgrænsningen kan parkeringspladser anlægges samlet på baggrund af en konkret vurdering i forhold til området som helhed. Afgrænsningen af bymidterne kan ses her.
Høje Taastrup C og Nærheden Normerne kan fraviges i overensstemmelse med rammelokalplan og indgåede aftaler.

Det skal sikres, at der udlægges tilstrækkelige og velfungerende opholdsarealer, tilpasset bebyggelsens anvendelse, omfang og beliggenhed. Ved lokalplanlægning skal der fastsættes en norm for opholdsarealer i overensstemmelse med nedenstående normer.

Der er mulighed for at fravige de generelle normer, hvis der planlægges dobbeltudnyttelse af arealer, eller hvis projektet ligger i umiddelbar nærhed til større rekreativt område, inden for bymidten, Høje Taastrup C eller Nærheden. Undtagelser for norm for opholdsareal er beskrevet nærmere nedenfor.

I lokalplaner kan der fastsættes bestemmelser om opholdsarealernes udformning og kvalitet, herunder fordelingen mellem befæstede og ubefæstede arealer, materialevalg samt beplantningens karakter og vækstbetingelser.

Opholdsarealerne skal udformes, så de skaber attraktive, tilgængelige og grønne rammer for ophold og aktivitet. Det indebærer, at:

  • Arealerne er funktionelle og tilgængelige med sammenhængende områder
  • Der sikres solrige opholdszoner, særligt i sommerhalvåret
  • Beplantningen er varieret og bidrager til et grønt miljø med biodiversitet
  • Der gives mulighed for både ro, leg og fysisk aktivitet

Opholdsarealet udgøres af den del af det ubebyggede areal på terræn, som kan anvendes til ophold og kan være både privat og fælles. Det vil sige, en ejendoms ubebyggede grundareal, fraregnet adgangs- og tilkørselsarealer, parkeringspladser og arealer til affaldshåndtering.

Tagterrasser med fælles adgang for bebyggelsen kan medregnes som opholdsareal. I helt særlige tilfælde kan private altaner, balkoner med videre medregnes som opholdsareal, hvis der samtidig sættes krav om et sammenhængende fælles opholdsareal på terræn. Altangange kan ikke medregnes, da de er et adgangsareal. Altaner kan således kun medregnes ud fra en konkret vurdering ud fra altanernes anvendelighed, udformning samt placering.

Opholdsarealer skal overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj. Arealer, hvor støjniveauet overstiger grænseværdierne, kan ikke medregnes i den fastsatte norm.

For en samlet boligbebyggelse skal det sikres, at der udlægges et passende legeareal svarende til ca. 10 % af opholdsarealet, afhængigt af det konkrete behov ift. boligtype.

  Norm for opholdsareal ift. etageareal
Anvendelse Bebyggelses-procent på op til og med 60 Bebyggelses-procent mellem 60 og 110 Bebyggelses-procent på 110 og derover
Boliger Mindst 100 % Mindst 50 % Mindst 30 %

Særlige typer bolig

Eksempelvis bofællesskaber samt ungdoms- og ældre boliger

Efter konkret vurdering
Erhverv og detailhandel Mindst 10 % Mindst 10 % Mindst 5 %

Særlige typer erhverv

Eksempelvis større produktionshal eller lager med få medarbejdere ift. etageareal

Efter konkret vurdering
Offentlige formål og service Efter konkret vurdering

 

Undtagelser fra normen for opholdsareal

Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af en konkret vurdering beslutte at afvige fra normen for opholdsareal.

Hvis kravet til størrelsen af areal til ophold reduceres, skal det fremgå af lokalplanredegørelsen, hvordan der fortsat sikres tilstrækkelige opholdsarealer, og hvordan disse udformes, så de er anvendelige og funktionelle. Opholdsarealerne skal stadig være attraktive, tilgængelige og skabe grønne rammer for ophold og aktivitet som beskrevet ovenfor.

Følgende forhold vil kunne reducere kravet til areal for opholdsarealer.

Undtagelser fra normen for opholdsareal
Dobbeltudnyttelse Samme areal kan anvendes af forskellige anvendelsestyper på forskellige tidspunkter af døgnet.
Bymidter Inden for bymidteafgrænsningen kan det fælles opholdsareal alene etableres som fælles tagterrasse. Afgrænsningen af bymidterne kan ses her.
Høje Taastrup C og Nærheden Normerne kan fraviges i overensstemmelse med rammelokalplan og indgåede aftaler.
Umiddelbar nærhed til rekreativt område Nærhed til større rekreativt område, der reelt er anvendeligt til ophold.

Opbevaringsplads til større brugsgenstande i tilknytning til den enkelte bolig er væsentlige for funktionaliteten.

Som udgangspunkt vil Høje-Taastrup Kommune stille krav om, at der ved opførelse af etageboligbebyggelse og tæt-lav boligbebyggelse skal sikres et depotrum på mindst 3 m2 i fuld rumhøjde. Opbevaringsrum skal som udgangspunkt etableres inden for den enkelte bolig eller i et særskilt afsnit i tilknytning til den enkelte bolig, for eksempel i form af kælder- eller loftrum. For tæt-lav boligbebyggelse kan opbevaringsrum i særlige tilfælde etableres udenfor i form af et skur eller lignende i tilknytning til den enkelte bolig.

Stueplan indgår altid i etageantallet. Det vil sige, at en bygning med stueplan, 1. sal og 2. sal regnes for en bygning med 3 etager. Kælder medregnes ikke ved opgørelse af etageantallet.

Ved større sammenhængende boligområder skal der sættes krav om storskraldrum til fælles brug for området.

I områder i risiko for oversvømmelser skal der ske en konkret vurdering af forebyggende tiltag. Det kan for eksempel være krav om minimum på sokkelkoter, forbud mod kælder, særligt materialevalg, maksimale befæstelsesgrader og lokal afledning af regnvand. Særligt i forbindelse med fortætning og for de fælleskloakerede byområder skal det vurderes, om overfladevand kan håndteres på anden vis end ved afledning til kloaknettet. Tiltag skal være i overensstemmelse med gældende spildevandsplan og skal samtidig søge at skabe merværdi til området.

Områder i risiko for oversvømmelse kan ses her.

Ved planlægning af nye byudviklingsområder skal regnvand som udgangspunkt håndteres lokalt i området. Planlægningen skal ske på baggrund af en samlet plan, der beskriver, hvordan hverdagsregn og skybrud håndteres, og hvordan det sikres, at regnvandet ledes til arealer, hvor det gør mindst mulig skade.

Synlige anlæg til regnvandshåndtering skal som udgangspunkt indpasses som rekreative elementer i området.

Læs retningslinjer om klimatilpasning her.