Klimatilpasning

Borgere i Høje-Taastrup Kommune vil i fremtiden få varmere, vådere og ikke mindst vildere vejr. Gennemsnitstemperaturen vil stige hele året, mens den øgede mængde nedbør især vil falde om vinteren. Ekstreme vejrhændelser såsom skybrud og hedebølger vil forekomme oftere, vare længere tid og være mere intense. Den øgede mængde nedbør betyder desuden at grundvandsspejlet i mange områder forventes at stige.

Når vi laver klimatilpasning sikrer vi kommunens borgere og værdier bedst muligt mod følgerne af klimaændringer. Det betyder blandt andet, at det ved byfortætning skal sikres, at byggeri og anlæg ikke skaber risiko for oversvømmelse af egne og/eller naboarealer. Ved etablering af afværgeforanstaltninger skal det ligeledes sikres, at det ikke medfører oversvømmelser af naboarealer, herunder nabokommuner.

Høje-Taastrup Kommunes største udfordring i forhold til risiko for oversvømmelse er højtstående grundvand, og kommunen har som udgangspunkt ingen udfordringer med hverken kloakkapacitet eller vandløbsoversvømmelser. I forbindelse med bygge- og anlægsprojekter skal der tages højde for områder med et nuværende og fremtidigt højtstående grundvandsspejl.

Som grundlag for udpegningen af områder i risiko for oversvømmelse er Naturstyrelsens grundvandskort, som er udarbejdet af GEUS, anvendt. GEUS har beregnet fremtidens grundvand med et screeningsværktøj til at undersøge variationer i grundvandsdannelse og dybde til grundvandsspejlet under hensyn til fremtidens forventede klimaudvikling. Grundvandskortene giver et indtryk af, om et område forventes at blive berørt af ændringer i grundvandsstand og grundvandsdannelse i 2050. Oversvømmelseskortet for grundvand er inddelt i 2 intervaller ved beregning af risikoen:

• 0-1 meter under terræn = Mest kritisk
• 1-5 meter under terræn = Mindre kritisk

Metoden for fremskrivninger af grundvandsstanden for 2050 fremgår af Høje-Taastrup Kommunes Teknisk rapport om kortlægning af risiko for oversvømmelse.

Kortet er vejledende, og kan derfor alene benyttes til udpegninger af områder, som kræver en nærmere undersøgelse.

I praksis laver kommunen dog ofte en indledende screening, på baggrund af lokale data, grundet usikkerhed i udpegningen af risikoområder.

Terrænnært grundvand

Klimaforandringer skaber ikke kun skybrud og oversvømmelser på grund af stormflod, men betyder også, at vandet fra undergrunden stiger. Niveauet for det terrænnære grundvand er på landsplan steget med flere meter de seneste år, og i Høje-Taastrup Kommune ligger det terrænnære grundvand nogle steder i dag blot få meter under overfladen.

Da det stigende terrænnære grundvand har store konsekvenser for bygningsfundament, inventar med videre, skal der derfor tages højde for, at fremtidens bygge- og anlægsprojekter sker under hensyntagen til ændringerne i grundvandsstanden.

I 2025 er der kommet ny lovgivning, der giver HTK Forsyning mulighed for at gennemføre kollektive løsninger til at håndtere terrænnært grundvand betalt af takster.

Oversvømmelse fra en ekstrem nedbørshændelse

Når det regner kraftigt gennem lang tid, samles vand, der strømmer fra højere jorder til de laveste. I planlægningen skal der tages højde for, at fremtidens bygge- og anlægsprojekter sker under hensyntagen til ekstreme nedbørshændelser.

I det åbne land og i byområder, hvor der ikke er kloakeret for regnvand, kan der derfor ske oversvømmelser i lavninger, hvor der ikke er et naturligt afløb. Lavninger fungerer som naturlige forsinkelsesbassiner for regnvandet, hvor det enten nedsiver, eller strømmer af med forsinkelse, da lavningen først skal fyldes op, inden vandet kan strømme videre. Lavninger har derfor stor betydning i forhold til forebyggelse af skader fra oversvømmelse.

Risiko for erosion

I kommuneplanen skal der også udpeges områder, der er i risiko for erosion. Med erosion menes i denne forbindelse havets erosion af kysterne. Kystdirektoratet har foretaget udpegninger af erosionstruede områder. Da Høje-Taastrup Kommune ikke har kyststrækninger, er der ingen risiko for erosion. Der er derfor ikke indarbejdet udpegninger i relation til erosion.

Risikostyringsplaner

I henhold til EU’s Oversvømmelsesdirektiv skal kommunerne udarbejde risikostyringsplaner, hvis de er udpeget som risikoområde af Kystdirektoratet. Ingen af de risikoområder, som er udpeget for perioden 2022-2021, ligger i Høje-Taastrup Kommune, hvorfor der ikke er udarbejdet en kommunal risikostyringsplan.

I 2015 udarbejdede alle kommuner en klimatilpasningsplan efter aftale med regeringen.

I Klimatilpasningsplan 2015-2018 har Høje-Taastrup Kommune udarbejdet risikokort, som er baseret på oversvømmelses- og værdikortlægning for kommunen.

Byrådet har prioriteret indsatsen i de fire højest rangerede risikoområder i byområder. I disse områder vil der teoretisk set ske mest samfundsmæssig skade ved skybrud, og derfor vil en indsats i disse områder give størst gevinst i forhold til at reducere skadesomkostninger.

Klimatilpasningsplan 2015-2018 og de udpegede risikoområder og risikokort kan ses her.

DK2020 og tillæg til Klimatilpasningsplan 2015-2018

Høje-Taastrup Kommune blev i efteråret 2020 optaget i det forpligtende tværfaglige samarbejde DK2020.

I forbindelse med deltagelse i DK2020 er der udarbejdet et tillæg til Høje-Taastrup Kommunes Klimatilpasningsplan 2015-2018. Tillægget indeholder en status for de risikoområder, som blev udpeget i Klimatilpasningsplan 2015-2018, og beskriver de udfordringer, kommunen har i fremtiden med højtstående grundvand i den sydøstlige og i den centrale del af Høje-Taastrup By.

Som det fremgår af tillægget, er Høje-Taastrup Kommunes største problem et stødt stigende terrænnært grundvandsspejl særligt i den sydøstlige del af kommunen, herunder også i den centrale del af Høje Taastrup og Taastrup By. Undersøgelser af grundvandsforholdene i området peger på, at grundvandstigningerne primært skyldes klimaforandringerne i form af mere, hyppigere og kraftigere nedbør og i mindre grad et ændret indvindingsmønster for grundvand.

Tillæg til Høje-Taastrup Kommunes Klimatilpasningsplan 2015-2018 kan ses her.

Klimaplan 2045

Høje Taastrup Kommune har generelt været forskånet for de helt store oversvømmelser. Ikke desto mindre oplevede vi i forbindelse med kraftige nedbørshændelser i 2007 og 2009 oversvømmelser i dele af kommunen.
Med udgangspunkt i kommunens klimatilpasningsplan 2015-2018 har vi arbejdet målrettet og innovativt med klimatilpasning siden starten af 10’erne.
Vi har især haft fokus på at håndtere terrænnært grundvand og oversvømmelser i forbindelse med lokale kraftige regnskyl.

Kapaciteten af vores regnvandshåndteringssystem har vi tilpasset og udvidet, separering af kommunens ældre dele af kloaksystemet er påbegyndt, alt imens vi har bygget flere regnvandsbassiner som del af små og store både interne og tværkommunale klimatilpasningsprojekter.

Arbejdet med håndtering af terrænnært grundvand fortsættes også, hvor den nye lovgivningsmæssige fra 2025 ramme giver mulighed for kollektive klimatilpasningsløsninger, der hvor det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.

HTK forsyning kan arbejde med kollektive løsninger, i de områder der kloakeret eller planlagt kloakeret for tag-og overfladevand, i kommunens spildevandsplan.

Klimaplan 2045 kan ses her.

Håndtering af hverdagsregn sker først og fremmeste med udgangspunkt i spildevandsplanen og i et tæt samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommune, borgerne og Høje-Taastrup Forsyning.

Høje-Taastrup Kommune har en strategi for håndtering af regnvand, der er pejlemærke for det langsigtede arbejde med klimatilpasning.

Klimaforandringer betyder, at vi står over for nye udfordringer som for eksempel flere og kraftigere regnskyl, oversvømmelser på veje og i kældre, overløb fra spildevandsystemet med videre. Klimaændringerne påvirker os alle, og det er derfor i fælles interesse at forebygge allerede nu, så generne reduceres mest muligt.

Håndtering af regnvand er en af de vigtige opgaver, som indgår i kommunens klimatilpasningsplan og spildevandsstrategi. Med denne strategi vil kommunen finde de metoder, der på kort og lang sigt er mest hensigtsmæssige til at håndtere regnvand. Det er en fælles opgave, hvor kommunen har en central rolle som igangsætter, inspirator og myndighed, men hvor borgere, erhvervsliv og forsyningen kan bidrage med lokale idéer og projekter.

Læs Høje-Taastrup Kommunes strategi for håndtering af regnvand her.