Landskab

De fysiske omgivelser i det åbne land har stor betydning for oplevelsen af og fortællingen om Høje-Taastrup Kommune. Landskabsinteresser findes overalt, hvad enten det gælder de bevaringsværdige landskabsområder eller de mere sammensatte landskaber, som er sammensat af mange varierende elementer og strukturer, og som udgør størstedelen af kommunen. Det er her de fleste borgere bor og færdes i hverdagen.

I Høje-Taastrup Kommunes Udviklingsstrategi 2024-2032 spiller kommunens landskaber derfor også en central rolle. Kommunens målsætning frem mod 2032 er en grønnere kommune, øget trivsel for børn og unge og styrket sundhed for kommunens borgere. Bevaring og udvikling af smukke og oplevelsesrige landskaber skal desuden være med til at skabe bedre naturoplevelser og gode rammer for et aktivt fritidsliv.

Kommunen er forpligtet til at varetage hensynet til de landskabelige værdier i det åbne land i forbindelse med kommuneplanlægningen. Det gælder især de bevaringsværdige landskaber samt større sammenhængende landskaber. Men kommunen skal også sikre, at der i benyttelsen af det åbne land generelt er fokus på, hvordan nye elementer udformes og placeres, så de samlede landskaber i hele det åbne land bidrager positivt til den grønne omstilling, gode børne- og ungefællesskaber og borgernes sundhed i hverdagen. Kommunen er derudover særlig forpligtet til at sikre, at der er en klar grænse mellem by og land, og at der ikke sker uønsket spredning af bymæssige aktiviteter og bebyggelse i det åbne land.

Hvis kommunens eksisterende landskabskvaliteter skal bevares og også i fremtiden udgøre en attraktiv ramme for kommunens borgere, er det altafgørende, at udviklingen i landzonen begrænses til det absolut nødvendige, og at der sker en afvejning af de landskabelige interesser, så eksisterende landskabskvaliteter fastholdes og videreføres.

Landzonen skal friholdes for udvikling, som traditionelt ikke hører til i landzonen, medmindre der er en helt særlig begrundelse, og udviklingen i det hele taget er i overensstemmelse med Planloven. I områder med landskabelige bevaringsværdier er kommunens praksis derfor særlig restriktiv, men også i de øvrige områder bør der være opmærksomhed på at sikre de landskabsværdier, som findes lokalt, og som har stor betydning i den enkelte borgers dagligdag og oplevelse af at bo i Høje-Taastrup Kommune.

Strategi for landområdet kan læses her.

Opretholdelse af landskaberne i det åbne land i kommunen er under indflydelse af overordnede udviklingstendenser og forskelligartede interesser. De mange interesser er blandt andet bosætning, landsbyerne, skov og natur, klima-tilpasning, vedvarende energi, friluftsliv, erhverv, grundvand, landbrug m.m. Der er særligt behov for at finde egnede arealer til opsætning af vedvarende energianlæg herunder solcelleanlæg samt arealer egnet til skovrejsning.

Høje-Taastrup Kommune har i 2024 fået udarbejdet en landskabsanalyse på baggrund af landskabskaraktermetoden for at tilvejebringe en opdateret analyse af kommunens landskab med fokus på en differentieret udpegning af landskabsinteresser med afsæt i landskabets karakter, tilstand og oplevelsesværdi. Resultatet af analysen er brugt som grundlag til revision af kommuneplanens udpegninger og retningslinjer for landskab samt andre plantemaer i det åbne land, herunder en strategisk prioritering af interesser.

Landskabet i Høje-Taastrup Kommune er formet af istidens tilbagevendende ismasser, der over flere omgange har bevæget sig hen over landskabet for atter at trække sig tilbage. Dette har resulteret i et jævnt morænelandskab med hedesletter, hvor der var aflejret store mængder af sand og grus, og flere smeltevandsdale. Smeltevandsdalene udgør i dag Store Vejleådal på grænsen mod Albertslund Kommune, og de mosedominerede dale, der kendetegner den nordlige del af landskabet i Høje-Taastrup Kommune.

Placeringen midt imellem København og Roskilde og centralt i hovedstadsregionen har haft afgørende betydning for landskabsudviklingen i kommunen. Egnen har huset et af Danmarks ældste og mest frugtbare landbrugs- og landsbysamfund, Hedeboegnen, som nød godt af meget frugtbar dyrkningsjord og optimale muligheder for afsætning af landbrugsprodukter til byboerne i både København og Roskilde.

I forrige århundrede var egnen præget af mange væksthusgartnerier, områder med råstofindvinding samt etableringen af motorveje og bybåndet langs Roskildevej. Byudviklingen har i løbet af ganske få årtier helt fjernet store dele af de tidligere landbrugslandskaber og medført, at flere af kommunens landområder, særligt nær bygrænserne, er stærkt præget af byudviklingen. Store områder bærer desuden præg af den intensive råstofindvinding, hvoraf Hedeland Naturpark og Sengeløse Naturpark på nuværende tidspunkt er omdannet til velfungerende friluftsområder.

Derudover findes overalt i det åbne land mange kulturhistoriske fortidsminder og fortællinger, hvoraf nogle går helt tilbage til bronzealderen.

Landskaberne i Høje-Taastrup Kommune er i landskabsanalysen blevet inddelt i følgende 9 landskabsområder: 

Billedet kan ses i stort format her.

1 Reerslev udskiftningslandskab:

Landskabet er et landbrugslandskab med oprindelse i udskiftningstiden der kendes på det jævne terræn, åbne intensivt dyrkede marker, struktureret i en karakteristisk stjernestruktur. I den syd- og sydøstlige del af landskabsområdet er der etableret skov og græsningsarealer, med et mere ekstensivt og naturpræget udtryk.

2 Hedeland Naturpark:

Landskabet er et menneskeskabt område, hvor tidligere råstofudgravning har formet de særprægede terrænformer af varierende størrelse. Landskabet har en naturpræget og rekreativ karakter.

3 Marbjerg-Soderup landbrugsområde:  

Landskabet er et landbrugslandskab, der især er kendetegnet ved et overvejende jævnt terræn samt dyrkede marker, der er struktureret i en stjerne omkring landsbyerne Marbjerg og Soderup.

4 Katrinebjerg hovedgårdslandskab:

Landskabet er præger af store åbne marker som knytter sig til områdets hovedgårdskarakter. Beplantning og de mindre skove knytter sig til gårde og hovedgårdsmiljøet.

5 Det moseprægede dallandskab:

Landskabet har en naturpræget karakter og er et komplekst mosepræget dallandskab med varierende terrænformer og karaktertræk.

6 Vasby – Tostholm landbrugslandskab:

Det landbrugsprægede landskab er kendetegnet ved et bølget terræn og bevoksning, som skaber en transparant karakter og flere steder giver mulighed for udsigter på tværs af landskabet og til de omgivende landskaber.

7 Råstoflandskabet:

Landskabet er et stærkt moddeleret og menneskeskabt landskab, hvor tidligere råstofudgravning og jorddeponering har formet det særprægede terræn af varierende størrelse. Landskabet har en naturpræget karakter.

8 Sengeløse- Vridsløsemagle landbrugslandskab:

Området er et småbakket og forholdsvist åbent landbrugslandskab. Landskabets strukturer har afsæt i udskiftningstiden. En mindre del af det sydøstlige område, Taastrup Campus, anvendes som forskningscenter for plante- og miljøvidenskab og er derfor afgrænset som delområde.

9 By- og infrastrukturlandskabet:

Landskabet er et udpræget bydomineret landskab som er stærkt præget af de mange infrastrukturanlæg, der forløber gennem området. Centralt i området opdeles bydelene af en landskabskile omkring Ring 5 som sammen med landskabet nord for Roskildevej og syd for banen, tegner områdets landskab i landzone.

En detaljeret beskrivelse af landskaberne kan læses i landskabsatlasset her.

Bevaringsværdige landskaber er typisk meget oprindelige og rummer en særlig kultur- eller naturhistorisk fortælling og/eller landskabsstrøg med særlig oplevelsesrige og rekreative landskabskvaliteter. Disse landskaber skal beskyttes mod forandring, da de er meget sårbare overfor ny udvikling, som kan forandre landskabet.

Tilladelse til ny udvikling forudsætter derfor, at der ikke sker væsentlige ændringer i de eksisterende forhold, eller at udviklingen er begrundet i væsentlige samfundsmæssige hensyn. Det vil sige, at byggeri og anlæg, som ikke er nødvendig for landbrug, skovbrug og fiskeri skal kunne begrundes som nødvendig ud fra almene interesser. Med samfundsmæssige hensyn forstås ikke kun større samfundsmæssig nødvendige anlæg såsom trafik- og forsyningsanlæg, men også andre offentlige og private anlæg, som kommune og stat vurderer planlægningsmæssigt velbegrundede og forenelige med landskabsværdierne i det konkrete område. Eventuelle tilladelser kan desuden blive meddelt på særlige vilkår, herunder vilkår om placering, udformning og afskærmende foranstaltninger for at sikre hensynet til landskabsinteresserne.

Retningslinjerne vedrører kun udvikling, som kræver tilladelse, og er derfor som udgangspunkt ikke til hinder for udnyttelse af de umiddelbare rettigheder, som følger af Planlovens landzonebestemmelser. Der kan dog stilles vilkår, som vedrører landskabelige forhold i den udstrækning, som kommunen har mulighed herfor.

Ifølge Planloven kræver udhuse over 50 m2 landzonetilladelse. Ud fra en konkret vurdering af omfanget af bebyggelse på ejendommen kan der meddeles tilladelse til opførelse af nye udhuse, garager og lignende småbygninger, som sædvanligvis opføres i tilknytning til enfamiliehuse og stuehuse. Ifølge almindelig praksis i landzonen meddeles ikke tilladelse til garager og udhuse på mere end 100 m². Hvis bygningerne medfører en væsentlig påvirkning, skal der stilles fornødne vilkår, som kan sikre, at bebyggelsen indpasses hensigtsmæssigt i forhold til omgivelserne.

Retningslinjerne skal bevare, beskytte og styrke de bevaringsværdige landskaber. I forbindelse med kommunens landzoneadministration skal der dog altid ske en vurdering af de landskabelige interesser og være opmærksomhed på at opretholde og styrke landskabsværdier lokalt. Også uden for de udpegede områder.

Udpegningsgrundlaget

Retningslinjerne og udpegningerne for de landskabelige værdier i Kommuneplan 2021 var overført direkte fra regionplanlægningen i det tidligere Københavns Amt, da de fortsat blev vurderet til at være relevante, og områder med landskabelig værdi. Det blev dog konstateret, at de eksisterende udpegninger ikke i tilstrækkeligt omfang varetog hensynet til de eksisterende landskabsværdier og der blev udpeget yderligere tre områder: Katrinebjerg Herregårdslandskab, Mose- og ådallandskaberne og Spang Å Ådal.

Høje-Taastrup Kommune har i Kommuneplan 2026 udpeget yderligere 3 områder som bevaringsværdigt landskab på baggrund af landskabsanalysen udarbejdet i 2024. Det drejer sig om området omkring Soderup, nord for Fløngskoven og syd for Vridsløsemagle.

Det bevaringsværdige landskab omkring landsbyen Soderup er blevet udvidet sådan, at det stemmer overens med det område, som har fået en målsætning om beskyttelse i landskabsanalysen. Det er især den tydelige stjerneudskiftning rundt om landsbyen, der tegnes af hegn og diger, bebyggelsen der ligger samlet i landsbyen, samt de åbne markflader, der fremstår særligt karakteristisk i dette område. Herudover er landskabet en del af det natur- og moseprægede dallandskab nord for Vasby, som er særligt karakteristisk og i god tilstand.

Der udpeges et nyt område nord for Fløngskoven ved Vasby ådal på strækningen fra Fløngskoven til lige syd for Vasby landsby. Denne strækning er udpeget som særligt karakteristisk og i god tilstand i landskabsanalysen. Ådalen er en del af de naturprægede dele af landskabet, hvor landskabet i sin helhed fremstår særligt karakteristisk, og hvor landskabskarakteren både i dalbunden og på dalsiderne derfor bør beskyttes. Det bør ligeledes tilstræbes, at den visuelle påvirkning af landskabet begrænses, så den gode tilstand opretholdes og om muligt udbredes.

Det bevaringsværdige landskab syd for Vridsløsemagle er blevet udvidet til også at omfatte området mellem Ole Rømers vej og Store Vejle ådal. Dette landskab er vurderet særlig karakteristisk med god tilstand i landskabsanalysen, og det har derfor fået en beskyttelsesmålsætning.

Høje-Taastrup Kommune har i kommuneplan 2026 udpeget større sammenhængende landskaber på baggrund af landskabsanalysen udarbejdet i 2024. Landskabsanalysen er en opdateret analyse af kommunens landskab med fokus på en differentieret udpegning af landskabsinteresser med afsæt i landskabets karakter, tilstand og oplevelsesværdi.

Større sammenhængende landskaber er udpeget for at bevare eller forstærke større landskabelige sammenhænge. Inden for større sammenhængende landskaber skal det prioriteres højt at bevare eller styrke landskabernes karakter, herunder graden af uforstyrrethed.

Større sammenhængende landskaber udpeges, hvor der er større landskabelige sammenhænge. De større sammenhængende landskaber omfatter ofte de bevaringsværdige landskaber og derudover områder med visuelle, geologiske eller kulturhistoriske sammenhænge i tilknytning til disse. De større sammenhængende landskaber har ofte en uforstyrret karakter. Der kan også udpeges områder som binder bevaringsværdige landskaber sammen. Udpegningerne kan derfor også indeholde mindre værdifulde landskaber, som vurderes at have potentiale for skabe bedre sammenhænge og forbedre landskabets kvalitet.

Større sammenhængende landskaber er sårbare over for større byggerier og større tekniske anlæg. Det kan fx være høje anlæg som master, skorstene og vindmøller som er synlige over store afstande og derfor påvirker landskaberne visuelt. Det kan også være byudvikling eller bygninger med stor højde eller stor volumen, som kan skabe visuelle barrierer, virke dominerende i landskabet eller påvirke oplevelsen af landskabets skala. Ligeledes kan anlæg som feriecentre, lufthavne, større veje og jernbaner samt store solcelleanlæg og råstofudvinding påvirke landskaberne visuelt, ved at skabe barrierer eller ved at dominere området ved deres skala eller karakter.

For at kunne tage mest muligt hensyn til de større sammenhængende landskaber er det vigtigt at belyse de lokale landskabelige forhold, inden der gives tilladelse til ændringer, der kan påvirke de visuelle og landskabelige sammenhænge eller landskabets uforstyrrede karakter.

Hvor større byggeri og større tekniske anlæg nødvendigvis skal tillades, er det vigtigt at finde den bedst mulige løsning i forhold til indpasning i landskabet. Landskabsanalyser og visualiseringer skal i tvivlstilfælde sikre, at der tages de nødvendige landskabelige hensyn.

Udpegningsgrundlaget

De Større sammenhængende landskaber omfatter de landskaber, som er udpeget som bevaringsværdige landskaber. Dog er de to selvstændige områder omkring Vasby ådal og den sydligste del af Vejle ådal ikke omfattet, da de ligger afkoblet i forhold til resten af de bevaringsværdige landskaber. Under større sammenhængende landskaber indgår også nogle potentielt bevaringsværdige landskaber, som dog først udpeges endeligt senere hen til egentlige bevaringsværdige landskaber.

Der er endvidere udpeget større sammenhængende landskaber med større landskabelige sammenhænge, som binder de bevaringsværdige landskaber sammen. Udpegningerne indeholder derfor også mindre værdifulde landskaber, som vurderes at have potentiale for skabe bedre sammenhænge og forbedre landskabets kvalitet.

Landskabet omkring Hedeland og Reerslev er udpeget som større sammenhængende landskaber, da disse områder er udpeget med en målsætning om beskyttelse i landskabsanalysen, dog er selve Reerslev landsby og det fremtidige byudviklingsområde ved Solhøj øst for Sejlbjerg Mose undtaget.

Herudover er landskabet med de tidligere grusgrave omkring Kohøjvej udpeget som større sammenhængende landskab sammen med det bevaringsværdige landskab omkring Spang å, da de potentielt kan blive til bevaringsværdigt landskab. De landskabelige værdier i landskabet ved grusgravene knytter sig især til en særlig oplevelsesværdi og kulturhistorisk landskabsfortælling. Det er fortællingen om, hvordan landskabet med det karakteristiske terræn og den lysåbne natur efter endt råstofindvinding har udviklet sig til vigtige, naturprægede landskaber. Der er dog særligt i den centrale del af området potentiale for forbedring af natur- og oplevelsesværdierne.

Et område omkring Ingersvej og Tostholmvej, som i landskabsanalysen er udpeget som bevaringsværdigt landskab er også inddraget i udpegningen af større sammenhængende landskaber, da dette potentielt kan blive til bevaringsværdigt landskab. Nord for Tostholm er intaktheden af landskabets strukturer i forhold til dets oprindelse præget af den strukturudvikling, der generelt præger landskabsområdet. Dermed er flere oprindelige markskel nedlagt, og lavbundsområder opdyrket, og efterlader strukturernes intakthed overvejende middel.

De karaktergivende landskabselementers vedligeholdelsesmæssige tilstand vurderes generelt god.

Den visuelle påvirkning af landskabskarakteren vurderes lav i orienteringen mod øst, hvor landskabet relaterer sig mod Hove Ådal og hovedgårdslandskabet ved Katrinebjerg, og hvor synligheden af tekniske anlæg er mindre. Mod vest og syd er landskabet tydeligt påvirket af de to højspændingstracéer, der forløber igennem landskabsområdet.