Marbjerg, Soderup, Vasby samt Vridsløsemagle – små oaser tæt på naturen
Vision
De kulturhistoriske landsbyer skal danne rammerne for det landlige liv med stærke fællesskaber. Herfra skal det være nemt at komme til de rekreative naturområder med gode forbindelser til de omkringliggende byer med adgang til skoler, institutioner, indkøb og fritidsfaciliteter.
Marbjerg, Soderup, Vasby samt Vridsløsemagle skal byde på det rolige landsbyliv midt i naturen.
Høje-Taastrup Kommune vil arbejde med følgende principper for at indfri visionen for landzonelandsbyerne.
- Landsbyernes størrelse skal fastholdes og med en klar grænse mod det åbne land, skal de fortsat opleves som selvstændige landsbyer.
- Forbindelser til naturen og kommunens øvrige byer skal styrkes.
- De nuværende kvaliteter og kulturhistoriske træk skal fastholdes og nybyggeri skal indpasses i det eksisterende landsbymiljø.
Byrådet har igangsat følgende planer.
Visionsplaner for bynær natur
Alle husstande i kommunens byområder skal indenfor 1 km have bynær natur med en visionsplan. I Vridsløsemagle betyder det, at der udarbejdes en visionsplan for landsbyens forte.
Natur i Store Vejleådal
Høje-Taastrup Kommune har sammen med Albertslund og Ishøj kommuner samt I/S Strandparken modtaget tilsagn fra 15. Juni Fonden og Åge V. Jensen til et forprojekt om at skabe mere natur i Store Vejleådal.
Friluftsrådet
Friluftsrådet arbejder inden for seks projekter, herunder: Bedre vilkår for cykelturisme, Danmarks naturstier, Fremtidens rekreative naturværk-knudepunkter, Natur for alle, På sporet af Danmark samt udvikling af hærvejen.
Skovrejsningsprojekter
Der arbejdes med flere skovrejsningsprojekter i større eller mindre målestok bl.a. på kommunens areal ved Sengeløsevej lige nord for Hakkemosen.
Et særkende ved landsbyerne er blandingen af historiske og moderne huse og bygninger. De kulturhistoriske træk og landbrugets udvikling er en væsentlig del af landsbyens identitet. Landsbyerne er kendetegnet ved deres lille størrelse og den synlige grænse til det åbne land. I landsbyerne finder man stærke fællesskaber, også byerne imellem. Der er gode forbindelser til kommunens øvrige byer, hvor skoler, institutioner, indkøb og fritidsfaciliteter findes.