Natur

Høje-Taastrup Kommune har en række spændende og værdifulde naturområder, men er samtidig en kommune med et intensivt landbrug, råstofindvinding, infrastrukturanlæg og et stort og voksende byområde. Det skaber udfordringer for biodiversiteten i kommunen. Biodiversitet er variationen i den levende natur – det gælder både mangfoldigheden af arter, den genetiske variation og mangfoldigheden af naturtyper som søer, åer, enge, moser og skove. Biodiversiteten er i tilbagegang både globalt og i Danmark, og der er et stort behov for en målrettet indsats for at vende denne udvikling.

Naturen har brug for plads for at kunne bevare og udvikle et varieret og alsidigt plante- og dyreliv. Men med det intensive landbrug, der er i landområderne, og de mange byområder er der en manglende sammenhæng mellem mange af naturområderne. Vandhuller og naturarealer, der udgør naturlige levesteder for vilde dyr og planter, ligger isolerede på dyrkede arealer eller i byerne, og gør det vanskeligt for dyr og planter at sprede sig imellem dem. Dyre- og plantelivet bliver dermed mere sårbart og har sværere ved at opretholde sunde bestande.

Kommuneplan 2026 støtter op om målsætningen i kommunens Natur- og Friluftspolitik 2018-2028 om at højne kvaliteten af naturen i Høje-Taastrup Kommune, beskytte den biologiske mangfoldighed og værne om vores naturværdier. For at opnå dette er der behov for en bred indsats. Høje-Taastrup Kommune vil beskytte og styrke de eksisterende naturområder og udvide naturarealet blandt andet for at øge sammenhængen mellem naturområderne. Her giver aftalen om Grøn Trepart bl.a. muligheder for at omlægge landbrugsjord til natur, der kan udvide de eksisterende naturområder og skabe bedre sammenhæng mellem natur- og skovområder. Samtidig er der behov for en aktiv naturplejeindsats, og at biodiversitet indtænkes i kommunens drift og indretning af kommunale arealer.

Formålet med Grønt Danmarkskort er at sikre og styrke sammenhængen mellem større eksisterende naturområder både inden for den enkelte kommune, men også i Danmark som helhed med henblik på at bevare og forbedre biodiversiteten. De 98 kommuners udpegninger udgør til sammen “Grønt Danmarkskort” og viser, hvor den eksisterende natur og potentielle natur i Danmark er og findes.

Grønt Danmarkskort blev første gang udpeget med Kommuneplan 2021. Kommunen har sammenholdt statens digitale naturkort, med særligt fokus på High Nature Value- og Bioscore-kortene, med kommunens egne naturregistreringer af blandt andet beskyttet natur, værdifulde naturområder, padder og andre artsdata. Ud fra disse data er det kortlagt, hvor kommunens vigtigste natur findes i dag, og hvor der er potentiale for nye naturarealer, og disse områder er i lang overvejende grad en del af Grønt Danmarkskort. F.eks. indgår 99,9% af alle arealer med en lokal bioscore på mindst 9 og ca. 97 % af arealer med en bioscore på 6 eller mere.

Kommunen samarbejder med nabokommunerne omkring naturen ved kommunegrænserne og udpegningen af Grønt Danmarkskort.

Med Kommuneplan 2021 skete der væsentlige ændringer i kommuneplanens udpegninger til natur og i retningslinjerne. Det samlede areal inden for Grønt Danmarkskort blev udvidet fra 14 km² i Kommuneplan 2014 til 28,7 km² i Kommuneplan 2021. Dog er udpegningen af en potentiel økologisk forbindelse inden for perspektivområdet til fremtidig byudvikling vest for Fløng og reservearealet ved Hedehusene sydøst udtryk for, at der skal planlægges for en naturkorridor på 100 meter i bredden gennem området, så det reelle areal er ca. 27,3 km².

Med Kommuneplan 2026 er der kun sket en enkelt ændring, idet der er udpeget ca. 50 ha potentielt naturområde nord for Hakkemosen, hvor kommunen planlægger for et kombineret skov- og naturområde på en del af arealet.

Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser

Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser er større sammenhængende naturområder af særlig betydning for dyre- og plantelivet. I den nordlige del af Høje-Taastrup Kommune ligger en række store moseområder som perler på en snor: Porsemosen og Høholm sø, Sengeløse Mose, Vasby Mose og Katrinebjerg Enge ligger i sammenhæng med hinanden. Længere mod vest ligger Maglemosen på grænsen ind til Roskilde Kommune. Her findes en meget rig natur med sjældne arter og naturtyper, og potentialerne for udvikling af god natur er store. Det samme gælder Hedeland Naturpark, der er et stort sammenhængende natur- og friluftsområde, hvor der findes gode naturarealer med blandt andet orkideer, og hvor sommerfugle og andre insekter trives. Alle disse indgår i udpegningen af områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser sammen med flere mindre områder.

De økologiske forbindelser er biologiske "trædesten", hvor dyr og planter kan leve og spredes. Langs en række af vandløbene i kommunen er der mange naturområder, og spredningsmulighederne for dyr og planter er forholdsvis gode. Kommuneplanen udpeger økologiske forbindelser langs disse vandløb.

I arbejdet med Grønt Danmarkskort har kommunen også haft fokus på at varetage ”hverdagsnaturen”, hvilket blandt andet ses i udpegningerne langs større infrastrukturanlæg, hvor der allerede i dag er god mulighed for, at en række mere almindelige arter kan sprede sig, og at naturen potentielt kan udvikle sig.

Potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser

I Grønt Danmarkskort indgår potentielle naturområder og potentielle spredningsveje for dyr og planter. Disse områder har i dag et begrænset naturindhold, men udpegningen af potentielle naturområder og potentielle forbindelser er et udtryk for kommunens nuværende vurdering af, hvor de største potentialer for udbygning af naturen findes.

Kommuneplanen afspejler også synergieffekter mellem naturfremme og andre interesser. Det betyder blandt andet, at skovrejsningsområderne ved Solhøj Fælled og nord for Fløng, hvor der i dag allerede er rejst en del skov samt Vasby og Kallerup Graveområde, er der udlagt til potentielle naturområder.

Langs grænsen til Roskilde Kommune nord for motorvejen udpeger kommuneplanen et område til potentiel økologisk forbindelse. En væsentlig del af området er lavtliggende områder langs Marbjerg Bæk, Maglemose Å og Enghave Å og rummer potentiale for udvikling af god natur og dermed give spredningsmuligheder for dyr og planteliv knyttet til fugtige områder.

En del af de potentielle økologiske forbindelser er beliggende inden for perspektivområdet til fremtidig byudvikling vest for Fløng og reservearealet i Hedehusene sydøst. Her er udpegningen et udtryk for, at der i forbindelse med planlægningen af området skal sikres et sammenhængende og gennemgående naturområde på mindst 100 meter i bredden, som både kan sikre spredningsmuligheder for dyr og planter gennem byområdet og samtidig give rekreative oplevelser for borgerne. De potentielle økologiske forbindelser vil blive rettet til i kommuneplanen, når den konkrete planlægning af områderne har fastlagt det endelige forløb af de potentielle økologiske forbindelser.

Natura 2000

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, der er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. De mest værdifulde naturområder indgår i Natura 2000-områder, der er udpeget af staten i medfør af EU’s habitatdirektiv. Det betyder, at der ikke må vedtages planer eller gives tilladelser efter en række love, hvis det ansøgte forringer udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område.

I Høje-Taastrup Kommune er Sengeløse/Vasby-mose udpeget som Natura 2000-område. Hele Natura 2000-området er udpeget som naturområde med særlige naturbeskyttelsesinteresser og indgår dermed i Grønt Danmarkskort.

Også de mindre naturområder uden for Grønt Danmarkskort, småbiotoperne, er nødvendige for at bevare et alsidigt plante- og dyreliv, blandt andet fordi de udgør »trædesten«, hvorfra planter og dyr kan sprede sig. Småbiotoperne omfatter for eksempel vandhuller, grøfter, levende hegn, jord- og stendiger, markskel, gravhøje og andre uopdyrkede pletter.

En del småbiotoper og naturområder som søer, moser og enge er beskyttet gennem Naturbeskyttelseslovens § 3, mens gravhøje, sten- og jorddiger, der udover deres kulturhistoriske værdi er vigtige levesteder for flora og fauna, skal beskyttes i overensstemmelse med Museumsloven. 

Men der findes også mange områder, der har betydning for dyre- og plantelivet, som ikke er beskyttet gennem lovgivningen. Det drejer sig blandt andet om læhegn, grøftekanter, udyrkede hjørner af markerne og mindre beplantninger.

For at styrke biodiversiteten i hele kommunen skal naturområder og småbiotoper, der ikke er beskyttet af naturbeskyttelsesloven, i videst muligt omfang bevares. Samtidig ønsker kommunen, at det generelt skal være muligt at etablere nye naturområder og småbiotoper for at øge naturindholdet og spredningsmulighederne. Dette gælder både i det åbne land og i byområderne.

Arealerne inden for Grønt Danmarkskort er udpeget for at styrke sammenhængen mellem større eksisterende naturområder med henblik på at bevare og forbedre biodiversiteten.

Inden for Grønt Danmarkskort må der som udgangspunktet ikke gennemføres ændringer, hvis det kan forringe områdets naturværdier eller muligheden for at styrke eller genoprette disse værdier. Det vil sige, at det skal vurderes, om det konkrete indgreb i form af bebyggelse, anlæg, ændret arealanvendelse og andet forringer de konkrete værdier, der findes på det konkrete sted.

I planlægningen og administrationen af Grønt Danmarkskort er der både fokus på det enkelte naturareal, på helheden og på sammenhængen mellem enkeltelementer.

Ændringer af tilstanden og arealanvendelsen inden for områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser eller økologiske forbindelser forudsætter, at der er tale om væsentlige samfundsmæssige hensyn. Det vil sige, at byggeri og anlæg, som ikke er nødvendigt for landbrug, skovbrug og fiskeri, skal kunne begrundes som nødvendigt ud fra almene interesser. Med samfundsmæssige hensyn forstås ikke kun større samfundsmæssigt nødvendige anlæg såsom trafik- og forsyningsanlæg, men også andre offentlige og private anlæg, som kommune og stat vurderer planlægningsmæssigt velbegrundede og forenelige med naturværdierne i det konkrete område.

Det betyder imidlertid også, at der ikke i landzone inden for områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser eller økologiske forbindelser alene ud fra et privat ønske kan gives tilladelse til for eksempel rekreative anlæg eller placering af ren jord på landbrugsarealer. Rekreative friluftsanlæg kan blandt andet være begrundet ud fra almene interesser ved at være alment benyttede eller offentligt tilgængelige, ved at opfylde et samfundsmæssigt behov eller ved i øvrigt at tilgodese lokale og kommunale almene hensyn.

Hvis der skal gennemføres anlæg, byggeri eller indgreb ud fra samfundsmæssige hensyn, som vil forringe konkrete naturværdier inden for et område med biologiske værdier, må der i givet fald foretages en afvejning i form af et kommuneplantillæg, som prioriterer anlægget højere end beskyttelsesinteresserne.

Inden for de potentielle naturområder og forbindelser kan der som udgangspunkt ikke gives tilladelser til byggeri, anlæg eller ændret arealanvendelse, hvis det forringer muligheden for at udvikle nye naturområder eller skabe sammenhænge mellem eksisterende naturområder.

Der er dog en række områder i Grønt Danmarkskort, der også er udpeget til andre formål. Det gælder blandt andet transportkorridorerne og det regionale friluftsområde Hedeland Naturpark. Her er udpegningerne til Grønt Danmarkskort ikke til hinder for etablering af anlæg med videre, der følger af formålet med transportkorridorerne jf. Fingerplanen eller af visionerne og udviklingsplanen for Hedeland. Der skal i videst muligt omfang tages hensyn til naturinteresserne ved planlægning og etablering af anlæg med videre.

Selvom mange naturområder er beskyttet gennem lovgivning og kommuneplanens udpegninger, er de ved at gro til med høje urter eller buske og træer, ligesom en række invasive arter truer naturtilstanden. Tidligere blev mange naturområder benyttet til græsning for husdyr, men i takt med ændringer i landbruget er der blevet færre græssende husdyr, så naturområderne nu gror til. Det er derfor nødvendigt at forbedre naturtilstanden af de eksisterende naturområder samt at skabe sammenhæng, hvis tilbagegangen i biodiversiteten skal vendes.

Naturpleje kan for eksempel bestå i at opvækst af buske og træer bliver fjernet, at områder bliver hegnet og afgræsset, eller der bliver slået hø. Mange vandhuller er både tilgroede og har et tykt slamlag, så de ikke længere fungerer som leve- og ynglested for smådyr og padder. Her kan det være nødvendigt at fjerne bevoksningen og rense bundslammet op, så vandkvaliteten bliver forbedret, og vandplanter og vandhulsdyr igen får gode leveforhold.

Naturen skal ikke kun være på landet, men også være en del af byerne. Det er vigtigt, at de eksisterende naturværdier sikres, men også at der skabes mulighed for nye naturområder for eksempel ved lokalplanlægning og drift af arealer i byerne.

Kommuneplan 2026 indeholder retningslinjer for prioriteringen af kommunens naturplejeindsats. Kommunen har først og fremmest fokus på naturplejeindsatsen i de naturmæssigt mest værdifulde områder, nemlig Natura 2000-området og de fredede områder. Samtidig prioriteres det højt, hvis der kan skabes synergi mellem forskellige interesser for eksempel i lavbundsområder. Kommunen har siden sidste kommuneplan fortsat med både førstegangspleje og den vedvarende naturplejeindsats i Natura 2000-området Sengeløse/Vasby Mose.

Herudover er både en indsats for at forbedre spredningsmuligheder for dyr og planter inden for Grønt Danmarkskort samt en indsats for at forbedre forholdene for bilag IV-arter i hele kommunen prioriteret i kommuneplanen, ligesom indsatsen mod invasive arter. Kommunen har i 2022 i samarbejde med Naturstyrelsen fortsat naturindsatsen for særligt for Stor Vandsalamander og Spidssnudet Frø med oprensning og udvidelse af 2 eksisterende vandhuller og etablering af 1 nye i Solhøj Fælled, der er udpeget som potentielt naturområde. Der er også gennemført naturpleje af vandhuller og arealer med orkidéer i Sengeløse Grusgrav.

Endelig har kommunen fokus på, at driften af egne arealer understøtter biodiversiteten i kommunen, for eksempel ved ikke at slå udvalgte arealer så ofte eller efterlade døde træstammer i mange af kommunens park- og naturområder.

Fredninger

I den nordlige del af kommunen findes flere fredede områder. Det er landskabs- og naturfredninger, hvor der ikke uden fredningsnævnets godkendelse må ske ændringer i de eksisterende forhold.

Flysikkerhed

Statens Luftfartsvæsen gør opmærksom på, at der inden for 13 km fra offentlige lufthavne ikke må etableres anlæg, der kan tiltrække fugle. Desuden skal Trafikstyrelsen og Forsvarsministeriet høres om eventuel genopretning og nyetablering af vådområder inden for 13 km fra offentlige lufthavne eller militære flyvestationer for at undgå risiko for kollision med fugle.