Skovrejsning

Høje-Taastrup Kommune er en relativt skovfattig kommune. I den østlige del af kommunen ligger en lille del af Vestskoven, i den sydlige del finder man Egeskoven og skov- og græsningsområdet Solhøj Fælled øst for Reerslev og Stærkende er begyndt at tage form. Herudover er Fløng Skov og Snubbekorsskoven nyere offentlige skove i kommunen. Der er de sidste 15 år etableret ca. 110 ha ny skov i kommunen.

Skovene har mange kvaliteter. De øger borgerens mulighed for at opleve naturen. Her vil der være mulighed for mange friluftsaktiviteter samtidig med, at man kan opleve 'skovens dybe stille ro'. Etablering af nye skove bidrager til at opfange CO₂, sikrer grundvandet og er med til at fremme biodiversiteten og spredningsmulighederne for det vilde plante- og dyreliv.

Byrådet ønsker, at skovarealet udvides og arbejder aktivt for at få etableret varierede skove i kommunen i samarbejde med Skovrådet og andre aktører.

Staten har et langsigtet ønske om at øge skovarealet, så skovlandskaber kommer til at dække 20-25 % af Danmarks areal, og det er med Den grønne Trepart vedtaget, at der skal rejses 250.000 ha ny skov inden 2045. Det er i tråd med Høje-Taastrup Kommunes ønske om mere skov med rekreative muligheder for kommunens borgere samtidig med, at skovrejsningen understøtter kommunens klimamål og ønsker om at styrke biodiversiteten samt at beskytte grundvandet. Kommuneplanen udpeger derfor en række områder til skovrejsning – i alt ca. 1.226 ha svarende til knap 16 % af kommunens samlede areal. Byrådet har et mål om mindst 200 ha skov inden år 2035 målt i forholdt til 2022.

Udpegningerne er et udtryk for, hvor kommunen ud fra en samfundsmæssig betragtning vurderer, at det er bedst at placere ny skov. Kommuneplanen indeholder derfor retningslinjer som skal sikre, at der så vidt muligt ikke etableres anlæg eller andet, der kan forhindre skovrejsning inden for de udpegede skovrejsningsområder på længere sigt.
Kommunen kan ikke pålægge en privat grundejer at rejse skov, da skovrejsning bygger på et princip om frivillighed. Eksisterende arealanvendelse for eksempel til landbrugsformål kan fortsætte som hidtil, selvom om arealet er udpeget som positivområde for skov.

Skovrejsning inden for positivområder og i de øvrige landområder er uanset kommuneplanens udpegning underlagt anden lovgivning, herunder beskyttelseshensyn i Naturbeskyttelsesloven og Museumsloven, og det skal i forbindelse med den konkrete planlægning af nye skove sikres, at skovene etableres i overensstemmelse hermed.

Høje-Taastrup Kommune arbejder aktivt for at etablere mere skov i kommunen. Kommunen har blandt andet nedsat et Skovråd og indgår desuden i samarbejdsprojekter med Naturstyrelsen, vandforsyningsselskaber og andre relevante samarbejdspartnere. F.eks. er planlægningen af en ny kommunal skov på godt 30 ha ved Sengeløsevej i gang, og skoven forventes plantet i 2026/27.

I Kommuneplan 2026 ændres et mindre område på ca. 11 ha lige nord for den nye skov ved Sengeløsevej fra skovrejsning uønsket til skovrejsning ønsket. Det giver mulighed for at udvide den nye skov på Sengeløsevej. Desuden udvides skovrejsningsområdet nord for Marbjerg med 67 ha mod vest, ud fra et ønske om at skabe en større sammenhængende skov fra Fløngskoven i øst forbi Marbjerg med sammenhæng til skovrejsningsområdet i Roskilde Kommune og Himmelev Skov. For at forbedre beskyttelsen af grundvandet er skovrejsningsområdet ved Snubbekorsvej udvidet med 26 ha lige nord for Snubbekorsskoven, og skovrejsningsområdet syd for Nybølle Å er udvidet med ca. 15 ha.

Der er også områder i kommunen, som er sårbare overfor skovrejsning. Der er derfor udpeget en række områder i kommuneplanen, hvor skovrejsning er uønsket.

Baggrunden for udpegningen er blandt andet at sikre værdifulde kulturmiljøer, landskaber og områder, hvor særlige naturværdier ønskes bevaret. Der er taget hensyn til lavbundsområder, fremtidige byudviklingsområder samt områder, der er udlagt til transportkorridor. I udgangspunktet er hele transportkorridoren udpeget som skovrejsning uønsket, der er dog enkelte områder, som i dag er fredskov, som ikke er udpeget.

I områder, hvor skovrejsning er uønsket, må der ikke plantes skov. I særlige tilfælde kan kommunen give dispensation, hvis det ikke er i strid med andre interesser, og der er væsentlige forhold, der taler for en dispensation.

På baggrund af kommunens nye landskabsanalyse er der med Kommuneplan 2026 udpeget en række nye områder, hvor skovrejsning er uønsket. Et større areal mellem Kathrinebjerg Hovedgård og Hove å udpeges for at sikre det værdifulde, åbne herregårdslandskab. Mellem Vestskoven og Porsemosen sikres den enestående udsigt fra skovkanten mod nord ved udvidelse af området med skovrejsning uønsket, Store Vejle å-dal er udpeget og endelig er området med skovrejsning uønsket øst for Soderup udvidet, for at sikre det åbne landskab mellem Soderup og Vasby. Desuden er der syd for Soderup sket en mindre teknisk justering af udpegningen, ligesom udpegningerne omkring Sengeløse og Vasby Mose fredningerne samt Kathrinebjerg Enge og Nybølle å fredningen er justeret.

Drikkevand

Høje-Taastrup Kommune ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, og det er derfor ekstra vigtigt at beskytte grundvandet. Skovrejsning er en effektiv måde, fordi der i skovdrift kun bruges få eller ingen miljøfremmede stoffer. Samtidig er fredskovspligtig skov sikret varigt som skov. Et væsentligt formål med de udpegede skovrejsningsområder er derfor at sikre grundvands- og drikkevandsressourcen. Skovrejsningen ved Solhøj Fælled er et fælles projekt mellem Høje-Taastrup og Ishøj Kommuner, HOFOR og staten for at sikre grundvandsressourcen ved Solhøj Kildeplads.

Klima

Træer optager kulstof fra atmosfæren som en del af fotosyntesen, og de kan lagre det i mange hundreder år. Kulstoffet findes i træets løv, grene, stamme og rødder. Hvor meget afhænger af en række forhold, herunder skovens træarter, alder, jordbundsforhold og områdets tidligere anvendelse. Unge skove er generelt bedre til at optage CO₂ end ældre skove, fordi der er stor tilvækst, og der findes ikke gammelt ved, som nedbrydes og frigør CO₂.

Mere skov er således et element i at nå kommunens mål om at være CO₂ neutral i 2045.

Biologiske, landskabelige og kulturhistoriske interesser

Byrådet lægger vægt på, at nye skovområder etableres som varierede skove, hvor der også er plads til lysåbne arealer, krat og naturlig hydrologi. Ved at planlægge nye skove, så de forbinder eksisterende natur- og skovarealer, kan de være med til at skabe og styrke det grønne netværk, og derved fremme biodiversiteten og spredningsmulighederne for det vilde dyre- og planteliv og samtidig udgøre gode friluftsområder for befolkningen. De nye skove bør desuden have en udformning, der understreger og værner om egnskarakteristiske landskabstræk og vigtige kulturhistoriske spor og kulturmiljøer.

Uanset at et område er udpeget til skovrejsningsområde, gælder naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelse af naturområder og fortidsminder med mere. Eventuelle fredninger skal ligeledes overholdes. Mange arkæologiske levn under pløjelaget er sårbare overfor dybdepløjning, grubning og tilplantning. Tilplantningsplanerne bør derfor fremsendes til det lokale museum, der om nødvendigt kan foretage undersøgelser af sårbare arkæologiske forekomster.

Skovområder, der drives med konventionel skovdrift, vil ofte være ensformige og artsfattige. Kommunen ønsker at fremme naturnær skovdrift, som er en mere robust skovdyrkningsform, der tager højde for storme, sygdomsangreb, biodiversitet, klimaændringer med videre. Driftsformen fremmer den biologiske mangfoldighed, de landskabelige forhold og skovens stabilitet. Her er der naturlige våde områder, fri dynamik og uforstyrret jordbund uden jordbearbejdning, sprøjtemidler og gødning. Kommunen arbejder derfor for at etablere en mere naturnær skovdrift i de kommunale skove.

Rekreative muligheder

Skove rummer store rekreative muligheder for borgerne. I skovområderne vil der, hvor muligt kunne etableres rekreative områder og friluftsfaciliteter i samspil med naturen.

Se mere under friluftsliv her.

Hvis man ønsker at etablere skov, skal man anmelde skovetableringen til kommunen eller - i de særlige uønskede skovrejsningsområder - ansøge kommunen om tilladelse til at rejse ny skov. Kommunen kan kun tillade skovrejsning i uønskede skovrejsningsområder, hvis tilplantningen ikke strider mod grundlaget for udpegningen.

Uanset udpegning af områder, hvor skovrejsning er ønsket, kan skovtilplantning ikke finde sted i områder, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtyper og beskyttelseslinjer eller Museumslovens bestemmelser om beskyttede fortidsminder samt Vandløbslovens bestemmelser om bræmmer og rørlagte vandløb.

Ifølge VVM-reglerne skal skovrejsningsprojekter screenes.
Omkring Roskilde Lufthavn gælder der højderestriktioner af hensyn til indflyvningen til lufthavnen, hvor Trafik, Bygge og Boligstyrelsen er myndighed på området.

Skovrejsningsprojekter inden for vejbyggelinjen til Holbækmotorvejen kræver dispensation fra Vejdirektoratet.